De fleste gør dette, før de får besøg - "mit råd er: lad vær!"

Der sukkes og stønnes og skændes om rengøring i vores hjem, hvor debatten om, hvis tur det er til at støvsuge, tørre støv af eller at vaske gulvet ofte kører. 

Samtidig er der intet, vi er mere stolte af at vise frem på de sociale medier, netop vores perfekte, velorganiserede hjem.

Fanny Ambjörnsson er professor i kønsforskning ved Stockholms Universitet, og hun har skrevet bogen "Tid att städa" (på dansk: Tid til at rydde op, red.), som er baseret på et forskningsprojekt med flere interviews. 

LÆS OGSÅ

Èn fejl ser Marianne Gammelgaard ofte i danskernes køkkener: ”Det fungerer jo kun på Instagram”

I et forsøg på at skabe orden i køkkenskufferne, begår mange danskere den samme fejl, som ”Vi drukner i rod-” eksperten Marianne Gammelgaard har bidt mærke i. Men heldigvis har hun også et råd til, hvordan man kan rette op på problemet.

Her har hun forsøgt at finde ud af, hvad rengøring egentlig betyder  – for os selv, i vores relationer og i samfundet.

Hun mener, at frygten for at vise et rodet hjem frem har lange og dybe rødder i kvindehistorien.

Set som urene

– Kvinders status og plads i verden har længe været knyttet til, hvordan hjemmet fremstår. Hvis hjemmet ikke var tiptop, blev kvinden stemplet som en dårlig husmor. Dette gjaldt både borgerskabet og arbejderklassen, men på lidt forskellige måder. At have et rent hjem har også haft en lidt uklar forbindelse til kvinders seksualitet, mener Fanny Ambjörnsson, og fortsætter:

– En hæderlig kvinde skulle ikke have et rodet eller beskidt hjem. Det kunne i så fald indikere den allerværste type, én, som er seksuelt løsagtig. Denne forbindelse har ramt arbejderklassens kvinder særligt hårdt. De blev set på som potentielt urene, medmindre de beviste det modsatte, forklarer Fanny Ambjörnsson.

LÆS OGSÅ

Dette er noget af det værste, du kan gøre i dit køkken, ifølge eksperten

Hvor ofte bør du udskifte karkluden, hvilken vej skal dine glas vende, og hvordan skal rengøre dit skærebræt. Vi har fået to eksperter til at dele deres bedste råd.

Holdningen var, at "det mindste jeg kan gøre er at vise et rent hjem for at blive set på som en respektabel kvinde".

– Det er et paradoks, at arbejderklassekvinder ofte har gjort rent i andres hjem samtidig med, at de er blevet set på som potentielt beskidte, siger hun.

Ud med den fine stue

Der er blevet gjort flere forsøg på at slippe af med presset om at have det perfekte hjem. I 1960'erne og 1970'erne blev den gamle fine stue afskaffet, hvor møblerne ofte stod dækket af hvide lagner og kun blev brugt ved særlige lejligheder. 

Nu skulle hjemmet være uformelt. Den svenske journalist og indretningsarkitekt Lena Larsson lancerede fællesrummet, som et sted for leg og socialt samvær. Nu skulle hele samfundet være ligestillet, og det at have en hushjælp blev set som gammeldags.

LÆS OGSÅ

Boligtrend fra 70'erne er tilbage – og den er nem at lave selv

Et diskret, lille 70'er-hack er tilbage i indretningen. Og det er både hyggeligt, billigt og nemt at lave selv.

Kvinderne begyndte at arbejde uden for hjemmet. Samfundet hjalp med børnepasning og ældrepleje, men vi måtte selv ordne vores eget rod og vaske vores egne gulve.

– Rengøringen faldt da mellem to stole, siger Fanny Ambjörnsson.

– Folk glemte, at man ikke kan droppe husarbejdet helt, så det faldt tilbage på kvinderne. Men i en kort, lykkelig periode i 1970'erne fik det faktisk en vis status at have et rodet hjem. Der var en idé om, at det ikke var så vigtigt, hvordan det så ud derhjemme. Det kunne endda virke lidt frigjort feministisk at have det rodet. Det signalerede, at 'jeg har en karriere og har ikke tid til at bekymre mig om hjemmet'. Den bevægelse ser vi ikke længere, forklarer Fanny Ambjörnsson.

Panikoprydning

I dag er der mange af os, der panikoprydder, før vi får gæster og kommenterer spontane besøg med "undskyld, men her er lidt rodet".

LÆS OGSÅ

Jeg er bange for min nye nabo

En kvinde i midt 50'erne har købt et kolonihavehus for at få ro og fred. En mandlig nabo dukker ofte uanmeldt op - hvad skal hun gøre? Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

Men måske rydder vi unødvendigt op? Ifølge en undersøgelse udført af et gulvlægningsfirma svarede otte ud af 10, at de ikke syntes, det var vigtigt, at der var rent og ryddeligt hjemme hos folk, de besøgte. Samtidig mente lige så mange, at det var vigtigt for dem at kunne vise et rengjort og perfekt hjem til omverdenen.

– At så mange siger, de ikke bekymrer sig, tror jeg kan have at gøre med, at de ønsker at fremstå i et godt lys, når de svarer på en sådan undersøgelse. På den anden side tror jeg ikke, vores gæster bekymrer sig så meget, som vi måske tror. Hvis der er nogle støvfnug på gulvet, er der næppe nogen, der dømmer dig som et dårligt menneske. Hvad, der er beskidt og ryddeligt, er i bund og grund relativt, siger Fanny Ambjörnsson.

Sociale medier

At frygten for rodet holder ved, kan også skyldes, at vi har fundet et nyt udstillingsvindue for vores hjem, nemlig sociale medier. Vi lægger gladeligt billeder ud fra den intime sfære, som vores hjem er. Køb af rengøringstjenester er også helt stuerent i dag. At have rengøringshjælp får ingen til at løfte et øjenbryn længere.

– Vi køber tjenester til at skifte bildæk og hente mad – så kan vi også købe rengøringshjælp, siger Fanny Ambjörnsson.

LÆS OGSÅ

Lisa havde en affære på jobbet: "Allerede et år efter blev jeg gravid"

Jeg faldt for Jeppe på mit nye job. Han var ganske enkelt en drøm af en mand og viste sig også at være en helt vidunderlig elsker. Eneste hage var, at han havde kæreste og barn derhjemme, men det blæste jeg på. i dag ved jeg, at det skulle jeg ikke have gjort. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

Det betyder også, at der ikke findes nogen undskyldninger for ikke at have det rent og pænt – fordi det er en så enkel tjeneste at købe.

Så cirklen er sluttet. Uanset hvad vi gør, sidder vi tilbage med angsten for, at det ikke er rent nok. Fanny Ambjörnsson har en anden løsning på problemet: Vi må hæve statusen på rengøring.

- I dag er det den opgave i hjemmet, der har lavest status. Nu kan mænd lave mad og hente børn – og det er jo godt – men samtidig er det er gøremål, der opleves som givende, og som giver noget tilbage. Rengøring handler om at genskabe status quo, ikke om at bygge eller producere noget nyt, som opleves som finere.

Slap af og nyd det

Når vi rydder op, bliver vi mindet om vores egen forgængelighed, og vi bliver på en måde konfronteret med vores egen uundgåelige undergang.

– Rengøring er en påmindelse om, at tiden går, og at ting slides op. Samtidig er det en øvelse, vi har brug for at praktisere mere i samfundet. I sidste ende handler det om at tage vare på vores planet og det, vi efterlader os.

LÆS OGSÅ

Her er 7 tegn på, at dit hus er hjemsøgt – og tips til at slippe af med negative energier

Vi foretrækker at kalde dem ånder, men selv medier bruger nogle gange udtrykket hjemsøgt, når vi fornemmer ting, vi ikke kan se. Det kan være vidunderligt eller skræmmende, men hvis du er bekymret, kan du beskytte dig mod negative energier.

I sine interviews med folk, der kunne lide at rydde op, opdagede Fanny Ambjörnsson også, at de, der kunne lide at rydde op, afsatte meget tid til det i stedet for at haste rundt med støvsugeren.

– De prøver at omfavne det og gøre rengøringen til en næsten meditativ og hyggelig stund. Det er også en måde at gøre det vigtigt på; at give rengøringen tid.

Så hvordan kan vi formå at stoppe panikrengøringen, før gæsterne kommer?

– Det handler måske mere om dit eget selvbillede og forestilling om, hvad andre vil tænke om dig, så den del må du måske arbejde med. Men ellers vil jeg sige "slap af". Det er ikke farligt at have et rodet hjem, afslutter Fanny Ambjörnsson. 

Artiklen er første gang bragt hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave.