Digitalt selvforsvar - har du sort bælte?

Vores tilgang til, hvad vi vil deler, har ændret sig, og filteret er blevet mindre. Det fortæller internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen.

- Vores grænser for privatliv bliver rykket. Fordi vi nemt kan skrive til de her mange mennesker (vores Facebook-venner, red.) uden at se dem i øjnene, når vi gør det, vænner vi os til at dele ting med mange mennesker, som vi måske ellers ikke ville dele med, siger han.

Som at spise en is
Ifølge Sune Lehmann, der er lektor på Institut for Matematik og Computer Science ved Danmarks Tekniske Universitet, så er det svært for os at vurdere, hvad vi skal dele, og hvad der på længere sigt ville være bedst at holde for os selv:

- Jeg tror, at et af de dybere problemer er, at mennesker er dårlige til at vurdere risiko, hvis der er lang tid mellem årsag og virkning. Hvis nu du, hver gang du spiste Paradis-is, kunne se på maven, at isen satte sig der, ville du have lettere ved at sige nej. Det er det samme i forhold til at dele informationer. På kort sigt er der ikke særligt mange risici, men det er på lang sigt, at vi måske kan blive kede af, at vi har postet en masse billeder af os selv til fester, i bikini på stranden eller andre situationer, siger han.

LÆS OGSÅ: Derfor bruger vi Facebook

Samtidig tror han også, at vi i fremtiden vil have vænnet os til, at de fleste mennesker har en digital logbog, som følger dem.

- Alle i din generation (1987, red) vil jo have en fortid på sociale netværk. Og måske ender det med, at vi bare siger, det er helt normalt at være ung og gøre dumme ting. Vi bruger det mere og mere og deler mere og mere, siger han.

Og det er disse private ting, der i teorien kan blive brugt af andre til at skabe et manipuleret historie om os ved at sætte oplysningerne eller billederne ind i en ny kontekst. Noget, der næppe vil ske for de fleste, mener eksperten.

- Det er ikke risikabelt for særligt mange, men sagen er den, at det ofte er svært at fjerne informationerne igen, så man har ikke noget valg, og det er det, der bliver problematisk; ens valgfrihed bliver fjernet. Nettet glemmer aldrig, siger han.

Personlig info som valuta
Selvom vi måske kan ende med at fortryde det der bikinibillede fra Kreta, så er der langt mere på spil end bare personligt ry.

Det mener Pernille Tranberg, der er journalist og stifter af Digital Identitet, hvor hun rådgiver om at beskytte og kontrollere persondata og digitalt omdømme. Hun forklarer, at alle de informationer, vi giver gennem vores profiler, og når vi søger og surfer på nettet, bliver brugt til målrettet markedsføring. For man kan nemlig sige temmelig meget om et menneske ud fra deres tilsyneladende uskyldige ageren på nettet.

- Facebook lever af data. Det er deres produkt og hele deres DNA. Derfor er det som udgangspunkt naivt at tro, at man kan være privat derinde. I stedet skal vi betragte det som en offentlig platform fuldkommen ligesom Twitter. For der er der ikke noget, at tage fejl af, mener hun.

- Det er fint at bruge Facebook, man skal bare være opmærksom på, at det er det samme som at skrive et åbent postkort, som alle kan se. Det du deler, det skal du være villig til at stå og sige i TV-avisen. Det er det allerbedste råd, man overhovedet kan give, siger hun.

Dataen består i de oplysninger, som du giver Facebook, når du opretter en profil. Eksempelvis din fødselsdato, arbejdsplads og bopæl. Desuden spæder mange af os til ved at like bestemte sider på Facebook, som også bliver registeret, så de reklamer, der optræder, når du er på Facebook, er målrettet dig. Desuden kan Internettet i øvrigt også registrere, hvis du har været inde på en webshop og kigge på noget bestemt – herefter kan det ske, at dine drømmesandaler forfølger dig rundt på nettet i bannerreklamer – det er ikke tilfældigt.

LÆS OGSÅ: Derfor læser vi om andres hverdag

Ifølge Pernille Tranberg er det heller ikke den yderste konsekvens.

- At blive forfulgt af et par støvler rundt på websites er jo ikke noget særligt. Det, man skal være opmærksom på, er, at målrettede reklamer også kan blive målrettede priser. Der sker allerede i dag på nogle websites, at man får en pris afhængig af, hvor man befinder sig geografisk, eller om man er førstegangskunde eller ej. Eksempelvis er der biludlejningssider og sider for salg af flybilletter, der giver førstegangskunder billigere tilbud, forklarer hun.

- Man vil også forsøge at give dig tilbud på det rette tidspunkt, når du er mest tilbøjelige til at købe. Og så kan man diskutere, hvad der er manipulation, og hvad der er din egen vilje i forhold til at gøre et køb, siger hun.

Manipuleret sammenhæng
Sune Lehmann fra DTU forklarer yderligere, at der i USA, hvor han for tiden forsker, findes eksempler på, at man kan analysere sig frem til, hvilken politisk holdning folk har, ud fra hvilke film, de har liket på Facebook.

- Ens personlighed afsløres gennem det, man deler, og selvom man ikke eksplicit deler det, man gerne vil holde for sig selv, så kan det være, at andre ting man gør, afslører de egenskaber ved en, siger han.

Derfor lyder rådet ganske enkelt: tænk før du deler.

På næste side får du Pernille Tranbergs personlige tips til at undgå at afgive for mange informationer, der kan have indflydelse på dit online liv.

LÆS OGSÅ: Få mest ud af tilbudssiderne på nettet

Adskil Facebook fra din færden i cyberspace:
- Du kan blokere for, at Facebook får viden om din færden på alle andre sites ved hjælp af Disconnect.me - en lille plugin, du downloader gratis i sin browser.

Gør din hobby hemmelig
- Man kan også blokerer for, at der opsamles oplysninger om dine interesser ved at blokerer for cookies generelt, fx ved at downloade et plugin fra Abine.com, der hedder DoNotTrackMe.

- Det er blot det allerførste skridt i digitalt selvforsvar, siger rådgiver og journalist Pernille Tranberg.

- Der er meget meget mere at gøre, men det er svært, og det er noget, vi alle skal lære over mange år.

Du kan læse mere om digitalt selvforsvar på hendes hjemmeside.