Ulf Pilgaard i pink sweater, der snakker
SPONSORERET indhold

Ulf Pilgaard: ”Det er jo så forfærdeligt at miste ... han er jo stadig min søn. Mit barn.”

Efter mange års kamp med en alvorlig psykisk sygdom gik Ulf Pilgaards søn bort i april i år. I et stort interview i denne uges ALT for damerne åbner den 80-årige skuespiller op om tabet af sønnen Mikkel.

Af:: Marie-Louise Truelsen og Emma Fjalland Lund Foto: Les Kaner
22. sep. 2021 | Livsstil | ALT for damerne

”Jeg var nødt til at fortrænge det lidt, og samtidig er det overhovedet ikke fortrængt, for det ligger der jo bare. Det er jo så̊ forfærdeligt at miste ... han er jo stadig min søn. Mit barn.”

Det er svært for Ulf Pilgaard at snakke om. Tabet.

Mens den populære skuespiller i april havde travlt med prøverne til sin sidste sæson på Cirkusrevyen, stod der pludseligt tre betjente foran hans dør. De kom med meldingen om, at hans søn var død.

”Der er noget helt galt i rækkefølgen, når ens børn dør. Det er det ultimative tab, og sorgen går aldrig nogensinde væk. Der går ikke en dag, uden at jeg tænker på ham,” fortæller en ærlig Ulf Pilgaard i et stort interview i denne uges ALT for damerne.

To personligheder

Ulf Pilgaards søn, Mikkel, blev blot 48 år. Han havde i mange år kæmpet en voldsom kamp med svær psykisk sygdom.

”Mikkel var så syg, desværre. Han var skizofren. Og det er selvfølgelig det, der har gjort, at han kom fuldstændig skævt ind på alting og aldrig fik sig en uddannelse, selvom han var glimrende godt begavet. Som skizofren havde han ingen sygdomserkendelse, og derfor tog han ikke den medicin, der var nødvendig,” fortæller den 80-årige skuespiller og fortsætter:

”I stedet selvmedicinerede han sig, som det hedder. Med junkfood. Med hash. Og med stærk øl. Når han var påvirket, var han fuldstændig umulig, og så̊ kunne man ikke kommunikere med ham. Han skiftede nærmest personlighed.”

Det gik for alvor op for familien, at Mikkel var syg, da han begyndte at blive voksen, beskriver Ulf Pilgaard.

”I starten troede vi, at der var tale om ungdomssløvsind, som man kaldte det i gamle dage. Men da Mikkel var i 20’erne, blev han indlagt på den lukkede afdeling i en hashpsykose, og det gik op for os, at det var alvorligt galt med ham,” fortæller han.

Som voksen boede Mikkel alene, og sygdommen gjorde ham svær at være omkring. For faderen, der elskede sin søn, var det svært at være pårørende.

”Folk flygtede jo fra ham. Han kunne ikke holde på sine venner. Jeg havde selvfølgelig forbindelse med ham, og når han var ædru, var han jo den samme gamle Mikkel. Det var han. Og en kærlig, kærlig dreng. Men det er bare frygteligt at opleve sit barn have så svært ved at forstå tilværelsen og reglerne. Der var ingen regler for ham. Men det er jo bare sådan, at du ikke kan leve uden regler...,” forklarer en berørt Ulf Pilgaard.

Et større problem

Efter mange svære år var det endelig begyndt at gå den rigtige vej for sønnen, fortæller Ulf Pilgaard.

Da han i november sidste år kunne fejre sin 80-års fødselsdag, havde Mikkel ladet det ellers kortklippede hår gro, og hans øjne havde liv på en anden måde end førhen, husker han.

Derfor ramte det som et chok, da de tre betjente få måneder efter pludseligt stod foran hans dør.

Oplevelserne, tabet, Mikkel og den sygdom, der sled ham op, er den dag i dag med Ulf Pilgaard – også på hans foredragsturné, hvor han tager fat på emnet.

”Når jeg holder foredrag om mit liv, nævner jeg aldrig Mikkel ved navn, men jeg giver udtryk for mit raseri over de mennesker, der siger, at hash ikke er farligt. Ja, der er nogle, der kan leve med at ryge hash, men der er sandelig også mange, der får ødelagt deres liv. Og når jeg nævner det, så begynder folk altid at klappe,” fortæller han og fortsætter:

”Det er en fantastisk reaktion, altså ... Det er meget tydeligt, at nærmest alle tilstedeværende kender en, der har problemer med hash, og det, synes jeg fandeme, er skræmmende.”

Læs hele interviewet med Ulf Pilgaard i denne uges ALT for damerne, der er på gaden torsdag. Her fortæller han også om den vielsesring, han stadig bærer, selvom hans kone er død, hvordan han mødte sin nye kæreste, og om hvordan det er snart at skulle indtage scenen i Cirkusrevyen for sidste gang.