Baby

24 timer med lille Ingrid Josephine

Amme, skifte, putte – intens lykke og en del træthed. Rikke Dinnetz har skrevet dagbog over et helt almindeligt døgn på barsel med en baby på tre måneder.

Morgen

6.30: Kan det virkelig passe? Jeg vågner ved, atmin bedre halvdel Mattias’ vækkeur ringer. Godmorgen elskling, har du sovet godt?, spørger han. Om jeg har! Det har været en god nat. Har sovet syv (!) stive timer i træk, hvilket ALDRIG er sket før med en baby i huset. I babysengen ved siden af mig ligger min lille Ingrid Josephine og pludrer.

Mellem Mattias og mig ligger hendes storesøster Anna Sophia og aer mig – hun kom vist ind til os tidligt i morges. Mattias står op med Anna Sophia og går ind for at vække storebror Elias, og jeg tager Ingrid Josephine op i sengen og ammer hende. Falder næsten i søvn igen til hendes søde lyde.

6.55: Mattias kalder: morgenmaden er klar, og mens de andre spiser, skifter jeg Ingrid Josephine. Hun er lidt stiv i nakken, fik jeg at vide af en afspændingspædagog til efterfødselsgymnastik, så jeg laver lidt strækøvelser med hendes arme og ben hver dag. Jeg lægger hende også lidt på maven.

Hun har tendens til at læne hovedet mest til venstre, så jeg stiller mig foran hende med en rangle og prøver at få hende til at vende hovedet til højre. Hurra, hun vender hovedet i dag! Og smiler sit kæmpestore smil. Åh, dejlige pige altså!

7.52: Mattias styrter ud af døren med Anna Sophia og Elias, som skal være i skole klokken otte. Det lyner og tordner udenfor, og regnen står ned I tykke stråler. Er taknemmelig over ikke at skulle ud ad døren lige nu med paraply og barnevogn. Jeg skifter Ingrid Josephine igen og lægger hende lidt på legetæppet. Hun er lige blevet tre måneder og er begyndt at gribe lidt ud efter legetøjet.

8.20: Sætter mig godt til rette i sofaen med en masse puder og ammer, mens jeg ser Go’ Morgen Danmark. Når Ingrid Josephine falder i søvn igen, skal jeg have lavet mig en masse kopper kaffe og smurt mig nogle boller med ost … Måske kan jeg også nå et bad? Få lidt neglelak på? Og måske lave lidt gymnastik?

Formiddag

10.00: Endelig sover hun! Nu skal jeg ha’ SÅ meget kaffe! Stærk kaffe. Er lidt træt alligevel.

10.37: Hva’ – er hun allerede vågen igen? Hm, ja … prøver at få min lille skat til at sove videre, men hun er totalt på og klar til at blive underholdt. Jeg tager hende op på puslebordet, skifter hende og synger Klappe-klappe-kage og Moar, jeg vil gerne ha … – hun griner med lyd på! Fantastisk! Det er anden gang, det sker!

11.00: Det lader overhovedet ikke til, at Ingrid Josephine har tænkt sig at falde i søvn igen foreløbig, så jeg stiller skråstolen ud på badeværelset for at tage mig et hurtigt bad. Forbereder mig på måske at være nødt til at styrte febrilsk ud af badekaret med balsam i håret, men med lidt Borte-borte-tit-tit og takket være en legetøjskæde, der sidder fast foran skråstolen, lykkes det mig at få et helt ustresset og ikke spor kort bad. Skønt!

Jeg giver hende et bad og en god omgang babymassage med olivenolie. Mit smukke lille myr ser mig lige ind i sjælen og smiler. Det er så hyggeligt med det babymassage, og så kan det være, hun kan tage en god eftermiddagslur, så jeg kan nå den gymnastic senere …

Eftermiddag

5 klassiske søvnproblemer – her er løsningen!

Aften

10 veje til den gode barsel

Nat

1.08: Ingrid Josephine ligger og knirker … først får jeg det til at indgå i en drøm, men så vågner jeg helt ør i hovedet. Jeg tager hende op i sengen og ammer hende …

2.30: Hov, vågner ved, at jeg ligger vildt mærkeligt med mine arme – og Ingrid Josephine ligger helt oppe i min armhule. Faldt da vist i søvn ved sidste amning. Jeg lægger hende blidt i hendes babyseng og lister tilbage i dobbeltsengen.

2.32: Ingrid Josephine basker med armene – hun er vågnet af at blive flyttet. Jeg lægger hende til brystet igen i dobbeltsengen. Falder i søvn igen …

4.20: Vågner igen ved, at jeg ligger helt akavet. Ingrid Josephine vågner også, og jeg skifter hende og giver hende lidt mere mad. Så tilbage i babysengen med hende. Denne gang fungerer det vist? Ja, pyha, ingen vågen baby! Jeg skynder mig at lukke øjnene for at forsøge at falde i søvn igen. Føler mig først foruroligende frisk, men heldigvis overtager trætheden hurtigt.

5.45: Anna Sophia kommer ind i dobbeltsengen, og Ingrid Josephine vågner. En ny dag begynder snart, og jeg er rigtig træt. Heldigvis kan både Ingrid Josephine og jeg slumre videre…