Far-klumme: Den satans fri vilje

Da Gud skabte mennesket, var der én detalje, han godt kunne have undladt: Den fri vilje.

Magen til umulig størrelse at kæmpe med, skal man lede længe efter. Tag vores liv: For tre måneder siden var verden et fredeligt og fordrageligt sted fyldt med grønne græstæpper, venlige vovhunde, uanede oplevelser og væg-til-væg-smil fra ønskebarnet.

LÆS OGSÅ: Trodsalder – 9 typiske konflikter

Intet kunne ryste vores lille treenighed. Vi var et studie i zen-buddhisme, kvalmende reklameposters og dansede en evig dans på lyserøde skyer.

Spol så frem til i dag, og Guds lille detalje har nu sneget sig ind: Væk er vores lille fredelige barn.

Kampen om bleskiftet

Vil selv – og kan selv

‘Jamen, det er da helt normalt, at hun i en periode ikke gider puslebordet. Det er kun godt, at hun kan sige fra. Det er et sundhedstegn’, siger min pædagoguddannede faster. Hun har selvfølgelig ret.

Men det er stadig der, midt imellem alle kampene, at man i to sekunder får lyst til at forbande den fri vilje LANGT væk og indføre nordkoreanske indoktrineringstilstande i det lille hjem for at opnå en form for ro.

Lige indtil det sker. Øjeblikket, hvor vores egen ”Lille Hans” finder ind til sig selv midt i al den fri vilje og skrigeturene og gør noget helt og aldeles utroligt:

Som for eksempel at hente sine overtræksbukser og regnjakke fra sit værelse og selv gå ud i gangen og sidde klar til at komme i vuggestue. Eller som når hun en aften finder ud af, at hun kan synge sig selv i søvn. Eller når hun ryger på rumpen under en løbetur og ud af det blå rent faktisk siger: ‘Op lille Hans’ og rejser sig op igen, som var der en fjeder i den lille numse.

Så er det, at serien af uoverskuelige Op Lille Hans-øjeblikke bliver overskuelige igen. I hvert fald for en stund.

LÆS OGSÅ: Test – hvad ved du om babyer

LÆS OGSÅ: Derfor bider små børn

LÆS OGSÅ: Spar penge på dit barns udstyr