Kødsauce til mange dage
DET SKAL DU BRUGE
2 skiver røget bacon
olivenolie
1 kg hakket magert oksekød
2 dåser (2 x 400 g) bønner, fx aduki, cannellini, pinto
2 kviste frisk rosmarin
2 friske laurbærblade
2 store løg
2 store gulerødder
1 lille bladselleri
1 glas (280 g) soltørrede tomater i olie
2 spsk. balsamico
2 dåser (2 x 400 g) blommetomater
SÅDAN GØR DU
Skær bacon i tynde strimler, og steg dem i en stor ovnfast gryde ved middelhøj varme med 1 spsk. olie, til de er gyldne. Tilsæt oksekød, og skil det fra hinanden med en træske. Hæld vandet fra bønnerne, og kom dem i gryden med finthakkede rosmarinnåle og laurbærblade, og lad det hele stege under omrøring i 20 minutter, eller til det er mørkt gyldent. Hvis det begynder at brænde fast i bunden, tilsættes vand, så de fastbrændte stumper slipper.
Varm ovnen op til 200 grader.
Pil løg, skræl gulerødder, trim bladselleri, og hak det hele fint (i hånden eller foodprocessoren). Kom det hele i gryden, og lad det stege i 15 minutter. Hæld de soltørrede tomater med olie i en blender, tilsæt balsamico, og blend blandingen glat. Rør 2 spsk. af blandingen i gryden, hæld resten tilbage i glasset, og gem den til en anden ret – den er god at pensle på kød, fisk eller grøntsager, inden de tilberedes i ovn eller på grill. Den kan også smøres på crostini.
Kom blommetomaterne i gryden sammen med 2 dåser vand. Rør rundt, bring det i kog, og stil retten i ovnen uden låg 1 time, eller til den er tyknet og kogt ind. Krydr med salt og peber, og fordel retten i aluminiumsbakker eller fryseposer, så du har flere portioner. Opbevar dem i køleskabet eller fryseren, til de skal bruges.
Tip! Erstat noget af kødet med bønner. De er fulde af fibre og gode for fordøjelsen.