Gør fritidsaktiviteten til en succes
Foto: Colourbox

Gør fritidsaktiviteten til en succes

Det sociale liv med vennerne kommer i første række, når dit barn skal vælge fritidsaktivitet. Derefter vælger de efter, hvad de har lyst til og er gode til. Læs her, hvordan du støtter dit barn i at vælge - og blive glad for - sin fritidsinteresse.

Faktaboks

1) Undersøg, hvordan det forholder sig med tilmelding, sæsonstart og evt. ventelister på den givne aktivitet.

2) Lav en prøveperiode. Aftal med dit barn, at det skal gå til aktiviteten i for eksempel tre-fire måneder, inden det eventuelt får lov til at melde sig ud igen, hvis det alligevel viser sig ikke at være sjovt.

3) Vælg højst to ting. Børnene skal have plads til at fordybe sig i deres interesser,derfor er to interesser om ugen rigeligt.I en i forvejen meget skemalagt hverdag skal der også være plads til ‘egentid’, hvor barnet ingenting skal.

Kilde: Psykolog Margrethe Brun Hansen

– Mor, jeg vil gerne starte til banjo og til karate, kom syvårige Sander en dag hjem fra skole og meddelte. Hans storebror har på sin side i årevis plejet sit konkurrence-gen og dyrket det sociale liv på fodboldholdet.

De to brødre er typiske eksempler på et sensitivt og et aktivt barn, der begge har valgt fritidsaktiviteter ud fra, hvordan de er som personer. Og det er et valg, vi som forældre bør støtte vores børn i, mener børnepsykolog og forfatter Margrethe Brun Hansen.

– Når børn starter i skolen, kommer de typisk hjem en dag og vil starte til fodbold eller gymnastik sammen med deres kammerater. Det er første gang, de selv vælger at deltage i en social gruppe uden for hjemmet, for hidtil har vi som forældre bestemt for dem, og det valg skal vi så vidt muligt støtte dem i, siger hun.

Det betyder ikke, at vi skal lade børnene helt selv bestemme over og styre deres fritidsaktiviteter, men derimod at vi skal hjælpe dem til at træffe det rigtige valg.

– Vi skal sætte os ind i, hvad det er, de vælger. Sige til dem, at det lyder spændende og tage med hen og se de andre spille fodbold eller dyrke gymnastik, eller hvad det nu er. Bagefter skal vi fortælle dem om realiteterne: At man forpligter sig til at møde op til træning og yde noget for de andre , så børnene ved, hvad de går ind til, siger Margrethe Brun Hansen.

Gå efter succesoplevelsen
Inden du udfylder indmeldelsesblanketten til den lokale musikskole eller sportsklub og investerer i banjoen eller fodboldstøvlerne, bør du overveje, hvilken type dit barn er.

– Vi er jo alle sammen født forskellige, og børn vælger som regel fritidsaktiviteter ud fra deres personlighed, evner og interesser, siger Margrethe Brun Hansen.

Ifølge børnepsykologen kan man groft opdele børn i to kategorier: Det aktive barn, der besidder et konkurrence-gen, og som elsker at løbe rundt på en fodboldbane sammen meden masse andre børn og kæmpe i hold. Og så det sensitive barn, som ikke kan overskue at indgå i en større sammenhæng, men helst vil kæmpe med – og konkurrere imod – sig selv i for eksempel karateklubben eller musikskolen.

– Vi skal have tiltro til, at vores børn selv er i stand til at vælge det, som de har lyst til og er gode til. For det skal være sjovt at gå til noget efter skoletid, og det skal helst være en succesoplevelse. Man skal få øje på de ressourcer, ens børn har, og så støtte dem i de valg, de tager, siger hun.

Det er godt at overskride nogle grænser – læs videre på næste side>>

Godt at overskride grænser
Det sensitive barn vil typisk fravælge aktiviteter, hvor det føler sig på usikker grund. Alligevel kan du godt bestemme for barnet, at det skal gå til svømning, fordi det er noget, som alle bør lære.

– Man må godt give et sensitivt barn et lille skub engang imellem. Er barnet skrækslagent ved tanken om svømning, må du godt presse barnet og fortælle, at der altså er nogle ting her i livet, som man er nødt til at lære, selv om man ikke kan lide det, siger Margrethe Brun Hansen.

– Måske varer det flere uger, før de slipper kanten eller springer i på det dybe. Men pludselig en dag tør de og ender med at få en succesoplevelse ud af det.

Men selv om du skal give det sensitive barn mod til at overskride sine grænser, skal det ikke ske på fodboldbanen, hvis barnet foretrækker at gå til klaver eller karate.

– Et sensitivt barn kan slet ikke overskue en fodboldbane med masser af børn og kan ikke udvikle sig motorisk under pres. Til gengæld kan barnet måske opleve det som grænseoverskridende at skulle spille til musikskolens afslutningsaften, og det er også med til at udvikle barnet, siger hun.

Bedst at udvikle sin stærke side
Det samme gælder det aktive barn, der elsker at konkurrere. Selv om du måske synes, at fodbolddrengen kunne udvikle nogle andre side af sig selv ved at gå til rollespil eller billedkunst, er det en bedre idé at lade ham udvikle sig der, hvor han er bedst tilpas.

– Brug hellere fodboldspillet til at lære ham at styre sit temperament på banen, give plads til de andre spillere, eller hvad det nu kan være, han har behov for at blive bedre til, råder børnepsykologen.

Det er også sundt at lære, at man ikke altid får kampkort til den næste kamp – at man ikke automatisk er med på holdet, men må kæmpe for det og passe sin træning.

– Men hvis dit barn aldrig er blandt dem, der får kampkort, skal du måske foreslå barnet en anden fritidsaktivitet. Børn skal lære, at det ikke er et nederlag, at der er nogle ting, som man ikke er lige så god til som sine kammerater, siger Margrethe Brun Hansen.

At være god til eller ikke god til er nu sjældent barnets egen største overvejelse. Det er derimod, hvad bedstevennen går til.

Venskaber er vigtigst
At gå til det samme som kammeraterne er nemlig tit børnenes førsteprioritet. For venskaberne er det vigtigste, og det sociale aspekt fylder meget, når børnene vælger fritidsaktivitet.

Men børnene kan også få nye kammerater ved at gå til noget helt andet end kammeraterne fra skolen. Det lidt ‘nørdede’ barn, som måske er lidt sær i de andres øjne oppe i skolen, kan få et frirum ved at dyrke en fritidsaktivitet sammen med børn, der har samme interesse. Det kan for eksempel være en dreng, der går til dans eller ridning, eller en pige, der går til kampsport.

– De finder nogle, der ligner dem selv ,og får lov til at leve deres interesse ud. De lærer, at der er nogle interesser, som de kan snakke med klassekammeraterne om, og andre, som de kan dele med vennerne på rideskolen eller danseholdet. På den måde får de lov til at bruge forskellige sider af sig selv, siger Margrethe Brun Hansen. Hun mener ikke, man skal presse børnene til at gå til idræt, hvis det overhovedet ikke interesserer dem, for motionsbølgen må ikke blive børnenes forpligtelse.

– Hvis de hader tanken om at gå til sport, må man forsøge at få mere bevægelse ind i dagligdagen. Sørg for,at barnet har gode udfoldelsesmuligheder, tag cyklen til skolen i stedet for at køre i bil eller gå en tur i svømmehallen sammen, mener psykologen.

Op af sofaen, far!
Uanset hvad vores børn vælger at gå til, bør vi som forældre tage aktivt del i deres fritidsinteresser, mener Margrethe Brun Hansen. Vi skal hjælpe dem med at vaske kampdragterne, huske at få noderne med til musik, have styr på, hvornår der er gymnastikopvisning og arrangere kørsel med de andre forældre. Det kan vi ikke overlade tilbørnene de første mange år. Og så skal vi følge med i selve aktiviteten.

– Vi skal se dem træne, snakke med dem om, hvordan holdet fungerer socialt, og hvordan træneren er. Det er en stor del af børnenes tid, der går med fritidsaktiviteter. Derfor skal forældre være opmærksomme på, hvad børnene egentlig bruger denne tid på, siger psykologen. Hun mener ikke, børn skal gå til noget, før de selv giver udtryk for behovet.

– Børnehavebørn har ikke behov for fritidsaktiviteter. De bliver stimuleret i børnehaven og har rigeligt af skemalagt tid. Hvis I alligevel synes, at de skal gå til noget, så gør det sammen. Gå til ‘leg-og-plask’ i svømmehallen eller meld jer på et forældre/barn-gymnastikhold.

I kan også bare cykle en tur i skoven med en madpakke og på den måde få motion sammen med børnene.

Hvilken type er dit barn? Læs videre på næste side>>

Hvilken type er DIT barn?

DET AKTIVE BARN
Aktive børn har ofte et konkurrence-gen og elsker at vælte rundt på en fodbold-, ishockey- eller håndboldbane og kæmpe for sejren sammen med deres holdkammerater. Boldspil styrker koncentrationen, reaktionsevnen,timingen og sammenholdet børnene imellem.

Selv det mest egoistiske barn bliver mere socialt af at deltage i holdsport. Der er ikke plads til 11 sololøbere på en fodboldbane, så træneren bliver nødt til at socialisere sit hold. Desuden lægger holdsport som regel vægt på fairplay og god opførsel. Det drejer sig om at blive bedre sammen, og man lærer både at vinde og tabe. Aktive børn vælger ofte at gå til fodbold, ishockey, håndbold eller anden holdsport.

DET SENSITIVE BARN
Sensitive og selvkontrollerende børn kan ofte ikke overskue at indgå i større sammenhænge og hader derfor tanken om at gå til holdsport. De bryder sig ikke om konkurrence og har ikke behov for at kæmpe sammen med andre. De har det bedst med at udfordre sig selv og kæmpe for sig selv i en mere individuel sportsgren som svømning, karate eller atletik. Børnene kan være usikre over for noget ukendt og skal presses lidt til at overskride deres grænser. Sensitive børn vælger typisk at gå til tegning, musik, ridning, dans eller kampsport.

MOTORISK SVAGE BØRN
Børn, der har brug for at styrke deres motoriske udvikling, har godt af at gå til idrætsgrene, der opbygger et alsidigt motorisk fundament. Svømning, gymnastik, rulleskøjteløb og cykling er oplagte begynder idrætsgrene for små børn og også større børn, som enten er kommet sent gang med idræt eller trænger til at få sat skub i deres udvikling. Det er godt for børn at afprøve forskellige idrætsgrene for at få den motoriske basis i orden – og finde ud af, hvor talentet og interessen ligger. Kampsport er også godt for børn, der har brug for at styrke motorikken.

Se, hvad vi ellers skriver om: Børnesygdomme