Vuggestue
Foto: Colourbox

Hvilken type vuggestue skal du vælge?

Babys institutionsdebut betyder ikke bare pasning, men kan blive startskuddet til udeliv i skoven, en hverdag fyldt med sanseoplevelser og biodynamisk mad eller leg på tværs af alderstrin. Læs om de forskellige typer vuggestuer her.

Rudolf Steiner-vuggestuen

Barnet skal helst være fyldt et år, før det starter i en Steiner-vuggestue, og allerhelst kunne gå, selv om det ikke er noget absolut krav. Her bliver lagt vægt på, at børnene kun får smukke sanseoplevelser, og vuggestuen bestræber sig på udelukkende at have materialer og legetøj i træ, silke, hør, uld og så videre. Hverdagen er baseret på meget faste rytmer, og børnene ‘synger’, hvad de gør ved for eksempel håndvask, spise- og sovetid. Tanken er, at et lille barn har brug for masser af tryghed og genkendelighed. Maden bliver lavet på stedet af biodynamiske råvarer. Steinerpædagogik lægger desuden vægt på børnenes konstante imitation af omgivelserne, og pædagogerne bestræber sig derfor på at være gode forbilleder. Prisen for en plads er på niveau med andre private institutioner. 

Den kommunale vuggestue

En kommunal vuggestue er det offentliges pasningstilbud til jeres barn. Det betyder dog langtfra, at alle kommunale vuggestuer er ens. De ydre rammer med hensyn til normering og åbningstider ligner hinanden meget, men også her kan der være mindre forskelle, endda inden for samme kommune. Én kommunal vuggestue kan have 2,53 barn pr. voksen, mens en anden har 3,7 barn pr. voksen. Ledelsen i den enkelte vuggestue har stor indflydelse på, hvordan hverdagen i øvrigt tilrettelægges i vuggestuen, og hvilke pædagogiske principper institutionen arbejder ud fra.

Skovvuggestuen

Her bliver der lagt stor vægt på, at natur og udeliv indgår i børnenes hverdag, og at de får masser af sanseoplevelser i naturen. Der skal kravles på bakker, balanceres på væltede træer og være tid til at nærstudere myrer og violer. Pædagogerne opmuntrer børnenes nysgerrighed i forhold til udelivet. Skovvuggestuerne ligger tit mere ‘ude i naturen’ end andre vuggestuer, og møbler og legetøj er ofte lavet i naturmaterialer. Der findes endnu ikke ret mange af denne type vuggestue, men undersøg mulighederne i dit område.

Den integrerede institution

I en integreret institution er vuggestue og børnehave samlet på et sted. Her bliver lagt vægt på, at børnene ikke kun hører til i ét bestemt rum, men har mulighed for at bevæge sig rundt i resten af institutionen og lege og danne venskaber på kryds og tværs. Fordelen kan være, at dit barn får en mere glidende overgang fra vuggestue til børnehave, har god plads at lege på, frit kan vælge sine kammerater og senere vil kunne have meget at gøre med eventuelt yngre søskende. Ulempen kan i nogle tilfælde være et højere støjniveau og mere ‘uro’ i institutionen.

Den selvejende/frie vuggestue

Den selvejende eller ‘frie’ vuggestue er en privat vuggestue, hvor der ofte bliver lagt vægt på forældrenes aktive rolle – enten i bestyrelsen eller via arbejdsdage, møder og lignende. Det betyder, at du til en vis grad må være klar til at engagere dig i vuggestuens hverdag. Til gengæld kan du få indflydelse på åbningstider, hvilken mad børnene spiser, hvordan dagen skal indrettes og så videre. Fordelen kan også bestå i stedets særlige pædagogik eller en specielt hyggelig indretning. Private vuggestuers tilbud varierer kolossalt, så du er nødt til at undersøge mulighederne grundigt og finde ud af, hvad der passer til jer. En privat vuggestue behøver ikke at være dyrere end en offentlig.

Marte meo-vuggestuen

I en Marte meo-vuggestue bliver børnene fast tilknyttet én voksen. Pædagogen står for at spise med ‘sine’ børn, putte dem, skifte dem og så videre, og samme pædagog står for al kontakt til ‘sine’ børns forældre. Marte meo-vuggestuer benytter en speciel pædagogisk metode baseret på videooptagelser af hverdagen. Hvis et barn eksempelvis ikke vil spise, bliver spisesituationen filmet. Herefter ser personalet optagelsen sammen og giver den involverede pædagog konstruktiv kritik.

Dagplejen

I en dagpleje må der højst være fem børn. Dog kan dagplejerens hjem være godkendt til op til ti børn, hvis der er to eller flere voksne til at passe dem. I tyndt befolkede områder kan dagplejen være kommunens eneste pasningstilbud. Dagplejer kan desuden både være kommunale – det vil sige godkendt og aflønnet af kommunen – og private. I det sidste tilfælde har dagplejeren indgået en aftale med kommunen om driften, og ofte drejer det sig om en mor, der passer sit eget barn samt et mere, som hun selv skal ‘finde’. Mange kommuner har oprettet legestuer, hvor dagplejebørnene mødes og har aktiviteter på tværs. I kan også vælge at ansætte jeres egen dagplejer, og i det tilfælde er børnepasseren selvstændig, men der er mulighed for at få kommunalt tilskud.

Alternative pasningsmuligheder

• Idrætsvuggestuen. Der findes ganske få, men de eksisterer. Her bliver der lagt ekstra vægt på bevægelse i børnenes hverdag.
• Reggio emilia-inspirerede vuggestuer. Reggio Emilia er en italiensk pædagogik, der lægger særlig vægt på, at børn skal udforske verden, gå på opdagelse, eksperimentere og have medindflydelse på hverdagen. Kreativitet opfattes som noget, der kommer indefra, men som skal støttes og opmuntres bevidst af pædagogerne.
• Pasning af dit eget barn. Du kan få tilskud fra kommunen til at passe dit barn hjemme.

Se, hvad vi ellers skriver om: Institution, Kærlighed, Tumling, Familieliv og Vuggestue