Livet handler kun om mit barn

Alle børnefamilier har deres egne regler og ritualer, som vi med større eller mindre beslutsomhed og succes prøver at følge. Eftermiddagsluren mellem 13 og 15. Middagsmad med mindst to typer grøntsager klokken 18.30, efterfulgt af en skål Matadormix til Disneysjov om fredagen.

Formålet er klart: Vi ønsker at give vores børn nogle faste rammer og en tryghed i en ofte stresset hverdag. Så langt så godt.

Men vi kan ikke sige os fri for at blive lidt småfornærmede over, at mormor har arrangeret kæmpe fødselsdagsfrokost på fin restaurant midt i den mindstes eftermiddagslur. Kunne hun ikke i stedet have inviteret lidt færre venner med og så derhjemme til kaffe og lagkage klokken 4?

Nåh ikke, men så kan vores lille familie altså ikke komme, hmmm! Vi forventer på det nærmeste, at omverdenen har styr på vores yndige poders foretrukne retter – og så naturligvis at de bruger den viden til noget.

Har vores venner planer om at servere en ”voksenmenu”, så er det næsten en selvfølge, at de midt i Boullibaisen også lige har haft tid og overskud til at koge lidt pastaskruer til lille Magnus, lave pølser i svøb til kære Laura og lidt hjemmelavede frikadeller til Josephine – uden mel forstås, for hun tåler jo ikke gluten. Som alle da må vide.

Og så synes vi da kun, det er naturligt, at der er gjort plads til vores smækre unge ved siden af os ved højbordet. For hvem vil ikke elske at bruge deres aften på at imponeres over vores barns glubende appetit og samtidig more sig over, hvor hurtigt både barn, bord og hagesmæk kan fedtes ind i sovs og kartofler?

Børn skal høres og ses

Børn ikke æresgæster

Ikke barnets behov

Et andet udbytte

Vi kammer over

Øv jer

Lola Jensens råd er, at vi allerede hjemmefra øver vores børn i at være sammen med andre på en ordentlig måde. Vi skal så vidt muligt medtænke omgivelserne, når vi laver regler og rutiner derhjemme. Nogle lader måske deres barn gå rundt og fedte i stuen med middagsmaden, fordi det nu virker bedre, når de vil have noget mad i barnet. Men det kan man ikke forlange, at andre gider se på.

– Med udgangspunkt i dit barns alder skal du spørge dig selv: ”Hvad skal jeg lære mit barn, så det lærer at omgås andre med respekt?” Gør vi det, er der større chance for, at vores børn bliver nogle dejlige og sociale mennesker, som andre kan lide at være sammen med, siger Lola Jensen.