Hokus pokus baby i fokus

Kender du det, når du ser din søster, svigerinde, veninde, eller en hvilken som helst anden med deres lille barn, og det første, man gør, er at sige ‘Hej lille Ida” og enten pludrer eller snakker med det. Det er, som om man slet ikke ser moderen.

Jeg har selv praktiseret det i stor stil, ikke for at være uhøflig, men simpelthen bare fordi jeg bliver så begejstret over at se de dejlige små.

Så blev jeg selv mor og det åbnede mine øjne. I december kom jeg hjem til mine svigerforældre, hvor min svigerinde og niece på halvandet år også opholdt sig.

Det første jeg gør, er at lægge sovende Theodor fra mig og går efter lyden af min niece. På vejen går jeg både forbi min svigermor og svigerinde.

Jeg siger mit sædvanlige ‘Hej Sia’. Hun vender sig og SLAM, ud af hendes mund lyder det bare ‘’THEODOR”. Jeps, jeg er nu ‘bare’ et tegn på, at Theodor er i nærheden. Så kunne jeg da lige smage min egen medicin.

Dette bliver praktiseret af store som små. Da jeg kom slæbende med Theodor i sin voksipose op af trappen til min mor i går, kommer hun ud, hapser voksiposen og siger begejstret ”Jamen er det da ikke mormors dejlige dreng?!” Øh hej mor! Og tillykke med fødselsdagen. Jeg fik da også et kys og et kram, men sørme først bagefter.

Jeg skal ikke sige mig fri for, at jeg stadig selv ser baby eller barn først, men jeg prøver at tænke over, at mor også er der.

Og den vil jeg da lige give videre. Giv den fantastiske kvinde, der har skabt det fantastiske barn lidt ekstra opmærksomhed næste gang. Vi er her endnu, selvom vi har fået en lækker guldklump.