Da Marianne Jelved mødte sin mand, måtte de kæmpe for at blive en familie

Politiker og forfatter Marianne Jelved mødte sin mand Jan, da de arbejdede på samme folkeskole. De blev faktisk så forelskede, at de måtte bryde med de ægtefæller, som de begge var gift med på det tidspunkt. Det fortæller hun i denne uges Hendes Verden (uge 33).

Tilsammen bragte de tre børn ind i deres ægteskab. Jan havde to børn, da de mødte hinanden, og Marianne Jelved havde sønnen Morten.

– Morten fik jeg, før aborten blev fri og mod min mors vilje. Jeg var ugift og under uddannelse og kan se for mig endnu, hvordan min mor kom hen til mig og hviskede, hvor jeg kunne få det fjernet. Jeg sagde bare: ”Nej, det skal jeg ikke! Jeg skal ikke have fjernet det barn, der vokser i min mave.” Det handlede om ansvar. Og det har på mange måder været en rettesnor i mit liv. Man tager sit ansvar på sig og gør sit bedste. Min familie accepterede det og bakkede mig op,” siger Marianne Jelved til ugebladet.

LÆS OGSÅ

Louise var lamslået over en fødselsdag i datterens klasse: ”Da jeg kom hjem, begyndte jeg at græde”

Der var engang, hvor forældre ikke blandede sig synderligt i deres børns legeaftaler, fritidsaktiviteter eller venskaber – og plejede egne venner, frem for at dyrke de andre forældre i klassen. Sådan er det ikke længere, og det kan være vanskeligt at melde sig ud af det ræs, det sommetider udvikler sig til.

Sammenbragt familie

Da Marianne Jelved mødte sin mand, var han allerede far til Bo og Lene. Men i starten af deres ægteskab så Jan dog ikke sine børn.

LÆS OGSÅ

Frustreret stedmor: "Skal jeg droppe projekt sammenbragt familie?"

Jeg er begyndt at få kolde fødder omkring projekt sammenbragt familie, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.

– Da jeg mødte min mand Jan, bragte han to børn, Bo og Lene, med sig ind i familien. Og så var vi fem. Eller det kæmpede vi i hvert fald for at blive. I et halvt år så Jan ikke sine børn, fordi deres mor modsatte sig. Men vi var stædige. Og efterhånden kom de mere hos os … Det med at have svært ved at rumme og holde af de børn, der kan følge med et ægteskab, kender jeg ikke til. Jan og jeg fik også et fælles barn, Christine, men vi har altid set dem som én børneflok. Jeg tror, de også har set det sådan. Jeg mærker i hvert fald ikke andet fra dem. Jeg adopterede senere Jans børn, og i dag er det faktisk sådan, at jeg ikke altid kan finde ud af, hvem der er hvis.

Marianne Jelved er selv vokset op i en sammenbragt familie, og derfor blev det meget vigtigt for hende, at der ikke blev gjort forskel på børnene i deres ægteskab.

– I dag har jeg et særligt og godt forhold til mine halvsøskende. Vi gør noget ud af at se hinanden i hvert fald et par gange om året. Jeg tror, jeg har haft det vanskeligere med den forskellighed i måden, vi voksede op på, end de har. Det var som om, de på en eller anden måde accepterede, at selvom vi var én familie, så var vi også to familier. Men for mig har det nok betydet, at det blev meget vigtigt, at der ikke blev gjort forskel på børnene, da jeg selv blev forælder i en sammenbragt familie. Det kunne ikke være anderledes. Hverken for mig eller min mand.

LÆS OGSÅ

Min søsters uopdragne børn driver os til vanvid

Min søsters børn ødelægger mit hjem når de er på besøg, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.

Læs hele interviewet med Marianne Jelved i denne uges Hendes Verden, hvor hun fortæller mere om sin barndom, venskaber og karriere.