Min fødsel: Det føltes dejligt velkendt

Hvordan forløb din fødsel?

Jeg vågnede med veer klokken 03. Vores dreng, Marius på tre år, vågnede kort efter og kom op til os. Han syntes, det var sjovt at lave pusteøvelser sammen med mig. Efter et par timer begyndte veerne at tage til, og jeg gik i bad for at lindre smerterne.

Min jordemoder Dittes vagt startede klokken otte, og jeg ville rigtig gerne have hende med til fødslen. Men halv otte kunne jeg ikke holde det ud længere, og vi ringede til fødegangen, som heldigvis fik fat i hende. Så meldte pressetrangen sig, og med Ditte i røret, var min kæreste, Theo, klar. Jeg endte med at føde i badekarret. Theo tog imod hende og lagde hende på min mave otte minutter efter Dittes ankomst. Det var magisk.

LÆS OGSÅ: Hud mod hud får dig tæt på dit nyfødte barn

Hvad husker du bedst fra fødslen?

Jeg formåede at være til stede, fordi jeg ikke nåede at blive alt for træt. Selvfølgelig var det mest fantastiske at få hende lagt op på maven. Marius syntes, det var spændende, men endte med at falde i søvn på sofaen ved syvtiden og vågnede først efter fødslen til en lillesøster og et væld af ‘storebrorgaver’.

Hvordan var samarbejdet med din kæreste?

Han var rolig og positiv som altid. Da jeg ængsteligt råbte, at jeg havde pressetrang, sagde han helt roligt ‘det er helt fint, jordemoderen har lige lært mig, hvordan man tager imod, så hvis du vil presse, så bare pres’.

Hvilke gode råd kunne du bruge?

Jeg forsøgte at være aktiv og skifte position fra liggende på ryggen til siden og op på knæ, og jeg brugte min vejrtrækning. Det gik helt naturligt.

LÆS OGSÅ: 8 tips: Sådan kommer du igennem den første tid som mor

Hvordan var det at se dit barn første gang?

Det var helt vidunderligt og meget overvældende. Det føltes dejligt velkendt og slet ikke skræmmende, som det lidt gjorde med Marius, fordi vi ikke vidste, hvad vi gik ind til. Denne gang var det bare helt perfekt.

LÆS OGSÅ: Saszeline Emanuelle Dreyer: Den ‘rigtige’ måde at være mor…

LÆS OGSÅ: Vi tester: Babyreder

LÆS OGSÅ: "Jeg kan ikke fordrage spørgsmålet 'var det planlagt?'"