Mor for anden gang: 7 situationer jeg håndterer anderledes
Journalist Amalie Nebelong er blevet lidt mere afslappet omkring regler, putteritualer – og fadøl.
1. Jeg stresser ikke over barnets (manglende) udvikling
Min søn lærte at gå lige omkring sin etårsfødselsdag. Alligevel nåede jeg at stresse over det og tænke, da han var ti måneder, at han da snart burde lære at gå? Min datter kunne ikke gå, da hun var ét år. Faktisk kunne hun dårligt nok kravle. Hun hoppede rundt på numsen og var fuldt ud tilfreds med det. Hun skulle nå at fylde atten måneder, før hun knækkede koden og stavrede derudaf. Men jeg nåede (næsten) ikke at blive bekymret for hende.
LÆS OGSÅ: Derfor er jeg okay med at være en kedelig mor
2. Jeg har ikke læst en eneste bog
Da jeg kun havde min søn, havde jeg en del tid til at fordybe mig og for eksempel læse en bog. Når han sov, eller når farmand tog ham med i svømmehal eller på legeplads, kunne jeg ofte nå et kapitel eller to. Nu har jeg for det meste minimum ét barn at tage mig af. Og når jeg endelig har en ledig stund om aftenen, når ungerne sover, bliver tiden sjældent brugt på noget, der kræver den store hjerneaktivitet.
3. Jeg slækker på reglerne
Jeg kan godt lide orden og renlighed. Men jeg har imidlertid måttet slække lidt på kravene, efter min datter meldte sin ankomst. To børn og ordenssans passer bare ikke godt sammen. For eksempel fik min søn kun yderst sjældent lov til at spise i sofaen. Nu vælter begge unger ofte rundt i sofaen og i vores seng med knækbrød, riskiks og andre ting, der ikke kan anbefales at sove på. Ofte føles det som en hån mod moderskabet, når jeg tager støvsugeren frem, for jeg ved, at der max vil gå et par timer, før sofaen igen bliver forvandlet til hoppeborg med krummer og kikserester.
LÆS OGSÅ: Det her skændes nybagte forældre om
4. Nummer to bliver ikke ”dyrket”
Min førstefødte kom ofte med i svømmehallen, på cykelture og var på legeplads hele tiden med enten mor eller far. Det er desværre ikke i lige så høj grad tilfældet med min datter. Hun har kun været i svømmehallen få gange og har oftest mest bare været med til de aktiviteter, vi nu har planlagt for storebror. Tja, så barskt er livet for den yngste.
Annonce
5. En stor fadøl skader ikke – skål!
Der gik ikke mange dage, efter min datter var blevet født, før jeg fik en stor fadøl. Én skader jo ikke, vel? Det havde jeg i hvert fald ikke svært ved at bilde mig selv ind. Da jeg fik min førstefødte, forsøgte jeg imidlertid at overbevise hele verden (inklusive mig selv) om, at urtete bare smager skøøøønt.
6. Nummer to falder selv i søvn
Et endeløst antal af sange og nus på det lille dunede hoved. Det var putteritualet for min søn, da han var helt lille. Min mand og jeg skiftedes til at sidde hos ham, lige indtil de små øjne lukkede sig i. Derefter listede vi skrækslagne ud, for tænk hvis han skulle vågne af gulvets knirken?! Min datter får højst én sang eller to, hvorefter vi siger ”godnat” og overlader det til hende selv at falde i søvn. Og det går helt fint.
7: Pyt med hængenumse og slapt maveskind
Efter min første graviditet var jeg opsat på at få min gamle krop igen. Hver dag gik jeg mindst én lang tur – helst to – mens min søn sov. Med min datter så livet lidt anderledes ud. Når hun sov, foretrak jeg at sove selv, rydde op eller spise en stor frokost med masser af kulhydrater, så jeg kunne holde mig vågen resten af dagen. Det kom til at tage virkelig lang tid (jeg venter faktisk stadig), før hængenumse og slattent maveskind var kommet nogenlunde tilbage til normalen. Har affundet mig med at det nok aldrig sker.
LÆS OGSÅ: Putteritual: Man tager en kasse lakridspiber…
LÆS OGSÅ: Saseline: "Du kan aldrig holde pause fra mor-rollen!"
