Opdragelse: "Vi bruger anerkendende pædagogik"
Der er ikke noget rigtigt eller forkert hjemme hos Mai og Jon, så man behøver ikke at være bange for at gøre det forkerte. Man får heller ikke ros for at gøre det rigtige. Familien anvender nemlig anerkendende pædagogik.
Mai og Jon vidste allerede, før de fik børn, hvordan de ville opdrage dem. Hos dem er der
hverken trusler eller skældud, og de gør meget ud af at forstå, hvorfor børnene reagerer, som de gør.
Mai og Jon Bro Flak kommer næsten altid for sent til aftaler med venner eller familie. Hvis børnene – Asfrid Kornelia på to år eller Elfrida på fire – får et hysterisk anfald, vil de hellere bruge en time på at få dem til at falde ned end at haste ud af døren med et skrigende barn, medmindre det gælder jobbet.
– Vi er nødt til at se stort på andres forventninger til os. Vi kan ikke tackle et skrigende barn ved at skælde ud og bare tage af sted, for så bliver resten af dagen skidt for os alle, fortæller Mai.
Ingen skældud
Opdragelse: "Her bestemmer mor og far"Taler om følelser
Masser af tålmodighed
Det kræver overskud at kunne rumme hysteriske anfald uden at hæve stemmen eller blive vred, indrømmer Mai.
– Det er en kæmpe udfordring at bevare roen, når den store skriger og slår, og vi må holde om hende og sige ‘du må gerne være vred’ i stedet for at blive sur på hende, siger Mai, der finder ro ved at lave mentale indkøbslister og tænke på noget helt andet.
LÆS OGSÅ: Sådan opdrager vi: "Vi følger ikke en bestemt type opdragelse"
Annonce
– Selvfølgelig er der perioder, hvor man skal tælle til 10.000, før man kan sætte sig ned og spørge en sparkende tumling, om hun vil tale om det. Men det kan lade sig gøre, hvis man kan acceptere, at planerne skrider, og man bruger den tid, det tager, fortæller Mai, der sjældent har maden klar klokken seks, og aldrig kommer til tiden.
Det har især Mais forældre svært ved at forstå, fordi de har opdraget deres egne børn på en anden måde. Andre mener, at Mai og Jon lader børnene styre hele familien. Men det er Mai ikke enig i.
– Vi har nogle harmoniske børn, og de får jo ikke deres vilje med alt. Men har de gode argumenter, kan vi godt skifte mening. Det lærer dem jo bare ikke altid at tage et nej for gode varer, og det kan være en god egenskab senere i livet.
LÆS OGSÅ: Tvillinger: 10 genveje til en lettere hverdag
LÆS OGSÅ: Når far siger ja, og mor mener nej
