-
Petra forklarer: Derfor bliver "Bachelor" fravalgt til fordel for "Bachelorette"
-
Carl-Emil havde særlig kvinde med på rød løber
-
Simon om kærligheden efter "Bachelorette": Jeg har lidt kørende
-
Se alle billederne: Så vild var "Bachelorette"-finalen
-
Adam afviser Reddit-rygter
-
Mie og Adam gik fra hinanden efter seks måneder: Derfor taler de ikke sammen i dag
-
Adam blev væk fra finalefesten: Nu forklarer han årsagen
-
Gravide Mille Funk stråler på rød løber: Starter mødregruppe med Jenna
-
Sofie Martinusen afslører sød historie bag nyt look
-
Lauritz fandt kærligheden i flyet på vej hjem fra "Bachelorette"
-
Adam udeblev fra "Bachelorette"-finale: Nu reagerer Mie
-
Mie og Adam blev kærester efter "Bachelorette": Sådan går det i dag
-
Adam ked af det efter brud: "Jeg blev chokeret"
-
Efter sidste rose: Sådan er Anders og Mies relation i dag
-
Sådan spurgte Laurids, om Sofie ville være kærester
-
Mie i tvivl inden sidste rose: Dét gjorde udfaldet
-
Se klippet: Han får Mies sidste rose i "Bachelorette"
-
Laurids fik Sofies sidste rose: Sådan går det i dag
-
Ikke set på tv: Blev forstyrret gentagende gange til sidste roseceremoni
-
Bryder sammen på tv: Derfor var det svært for Mie
Opdragelse: "Her bestemmer mor og far"
Frihed under ansvar kalder familien Heinze deres form for opdragelse. Her er det nemlig mor og far, der sætter reglerne.
Hos Kamilla og Jan har børnene plads til at være selvstændige, men de voksne bestemmer rammerne, og et nej er et nej. Klare grænser skaber trygge børn, mener parret.
Når familien Heinze spiser aftensmad, sidder alle – både mor, far, Leander på fem år og Lenora på to år – ved bordet. Men nogle gange kan Lenora have svært ved at sidde stille, og så går hun fra bordet. Første gang siger Kamilla ‘hov, Lenora, er du ikke sulten mere?’ Anden gang siger hun, at nu er det sidste chance for at få mad. Tredje gang bliver maden fjernet.
– Vi giver dem altid tre chancer, så de lige får lov til at finde ud af, hvad det handler om, men hvis de bliver ved, skal de vide, at der er en konsekvens, og det er, at vi tager dem væk fra det, de gerne vil. De ved, at vi mener det, og efterhånden har de også lært at blive siddende, fortæller Kamilla.
Klare grænser
Sådan opdrager vi: "Vi følger ikke en bestemt type opdragelse"Alle har pligter
Opdragelse af trygge børn
Det kan være hårdt at holde fast på et nej eller fjerne tallerkenen med mad, når man har givet tre chancer. Og Kamilla kan godt føle sig som en streng mor.
– Men vi holder fast. Jan har prøvet at mangle klare grænser, mens jeg har haft tydelige grænser, og dem vil vi gerne føre videre med en mere rummelig overbygning, hvor et nej er et tydeligt nej, fordi man så kan føle sig tryg ved, at mor og far ved bedst, siger Kamilla, der godt kan komme til at råbe ad børnene, især når storebror slår lillesøster, men hun mener, der er plads til både glade og vrede følelser, så længe man kan tale om det bagefter og sige undskyld til hinanden.
– Det vigtigste er at lære vores børn frihed under ansvar. De skal være selvstændige inden for de rammer, som de voksne har bestemt, og de skal give plads til andre mennesker. Det giver tryghed, og vores børn virker trygge og opfører sig pænt – selv om de selvfølgelig også tester grænserne.
LÆS OGSÅ: Opdragelse: Skal piger og drenge behandles ens?
LÆS OGSÅ: Opdragelse: Lær dit barn at være optimist
LÆS OGSÅ: Opdragelse: En god mor tør sige NEJ