Sådan taler du med dit barn om terror
Frygtlige billeder af død og ødelæggelse har fyldt sendefladen de seneste dage, og børn opsnapper mere, end vi forestiller os. Hvordan taler du med familiens mindste om terror? Her er fire trin til en god samtale om emnet.
Oprørte stemmer i radioen, skræmmende billeder på tv og bekymrede miner hos mor og far. Billeder fra tidens terrorhandlinger sætter sig (også) hos de små i familien. Slå ikke deres undren hen, hvis børnene bliver bekymrede eller spørger til situationen, råder seniorrådgiver Gitte Jakobsen fra Red Barnet.
– Lyt grundigt til børnene, og tal med børnene om det, de har set og hørt. De danner nemlig deres egne billeder og forestillinger af det, de har opfanget. De har brug for hjælp til at få billederne på plads. Ellers danner de deres egne svar, siger hun.
Selv om I ikke har nyhedsudsendelser tændt på tv, kan selv små børn fange dele af nyhederne i radioen eller af jeres samtale. Børnene kan mærke stemningen i hjemmet, og at I er bekymrede, forklarer seniorkonsulent hos Børns Vilkår, Bente Boserup.
– De opfanger brudstykker. Børnene har ikke brug for løse svar, halve sætninger og en radioavis. Svar, så de kan mærke, at de voksne har styr på det. Hvis dit barn spørger, om du dør, hvis du bliver skudt, så svar ærligt. Og spørg eventuelt, hvad dit barn er bange for der sker, hvis du dør, siger hun.
Du skal i hvert fald ikke undlade at svare børnene. Det kan nemlig forstærke de billeder, de selv sætter på. Billeder, som måske slet ikke matcher virkeligheden. Måske forestiller dit barn sig en seng på gaden, som han skal sove i, hvis du dør, fordi han ikke ved, hvor han skal bo.
– Fortæl, at han skal bo hos far, hos mormor eller en anden person, hvis du dør. En fireårig vil formentlig bare svare ’nå’, og lege videre, siger Bente Boserup og understreger, at nyhedsudsendelser ikke bør køre i baggrunden, når der er børn under seks år i rummet.
Du skal derfor ikke undvige at svare børnene. Det kan nemlig forstærke de billeder, de selv sætter på. Billeder, som måske slet ikke matcher virkeligheden.
– Generelt set er det en god ide at vente med at tænde for tv og radio til børnene er lagt i seng, for billederne kan være meget voldsomme for børn under skolealderen. Og selv for skolebørn er det en god ide med nedtonede indslag, siger Gitte Jakobsen. Hun foreslår derfor at se nyheder målrettet børn, hvor de værste billeder er fjernet og indholdet er tilpasset børn.
Her er eksperternes fire bedste råd til at tale om terror i børnehøjde:
1. Lyt grundigt til det, dit barn fortæller eller spørger om – uden at afbryde. Nogle gange har dit barn bare brug for at sige alt det, de har inden i sig. Når du har en klar opfattelse af det, de siger og det de forstår ved situationen, kan du give et svar. Hjælp dem til at forstå, det de spørger om og til at få sat billeder på.
2. Giv børnene tryghed. Fortæl dem, at der er masser af voksne, som er i gang med at finde ud af, hvad der skete i Paris. Forklar, at politiet passer på os, og at mor og far passer på de små. Sig, at der er voksne der tager sig af det og passer på, det ikke sker igen. For mange mindre børn er det forklaring nok. Hvis de spørger, om det kan ske igen, og om det kan ske i Danmark, så vær ærlig. Fortæl, at det kan ske alle steder i verden, men at døren er låst, så ingen kan komme ind, og at politiet passer på os, og ’mor og far passer på dig’.
3. Forklar sandheden. Hvis din fireårige spørger, om de døde ikke vågner op igen, så vær ærlig, og få en snak om døden. De små ved ikke, hvad Paris er, hvis ikke de har været der, men kan relatere sig til død på deres egen måde. Snehvide vågner efter et kys, men i virkeligheden er det anderledes, og det skal børnene på et tidspunkt have at vide, på en måde de kan håndtere. Sig for eksempel: ”Hvis nogen dør, vågner de ikke igen, men de bliver begravet, og så kan man besøge dem på kirkegården. Nogen tror, de døde kommer i himlen, og så kan man kigge op i luften til dem. Så er det næsten, som om de stadig er her ved siden af os”. Eller: ”når nogen dør, bliver andre kede af det, og så kan man trøste dem”. De store børn vil måske spørge, hvorfor nogle har våben. Hvis de har spørgsmål, du ikke kan besvare, er det ok at sige: ”Det ved jeg faktisk ikke, men vi kan måske slå det op et sted og finde et svar”.
4. Se nyheder med dine (store) børn. Fra 6-årsalderen kan de se nyheder tilrettelagt for børn som for eksempel på DR Ultra. Men se det kun, hvis dine børn ønsker det og efterspørger det. Hvis ikke de har lyst til at tale om terrorangreb, skal du ikke tvinge eller foregribe noget.