alt.dk Børn

Sådan stiller du krav til dit barn

Hjælp dit barn til at blive et gladere og mere heldstøbt menneske ved at følge disse 6 råd.

Af: Ulla Hinge Thomsen Af: Ulla Hinge Thomsen

Børn Børn

Vores Børn Vores Børn

26. Feb 2013 - 12:47

Gør dit barn en tjeneste: Stil krav til hende. Til hvordan hun opfører sig over for andre, og til at hun gør sig umage i skolen.

Lise Egholm er tidligere leder af Rådmandsgade Skole på Nørrebro i København. I 2011 blev hun kåret til årets leder, og løbende har hun deltaget i debatten om folkeskolen.

Her kan du få hendes 6 gode råd til, hvordan du bærer dig ad.

Færdigheder

Det er sjovt at være dygtig – og det må godt gøre ondt.

Jeg var med, dengang 70’ernes ‘halleluja-pædagogik’ herskede i skolen, men nu er der medvind til det, jeg altid har sagt: At faglige krav ikke står i modsætning til trivsel.

Tværtimod! Når vi stiller krav, åbner vi verdener for børn, hvad enten det gælder at lære bogstaver, læse noder eller sy stramaj.

Det er godt at kunne noget, også noget, der ikke har med skolen at gøre.

Tidligere havde jeg en Simon i 2. klasse. Han er en stor, lidt kluntet dreng, som ikke var god til fodbold, men han tegnede helt fantastisk.

Han kunne noget, som gav ham et ekstra kort på hånden og status hos kammeraterne, og det skal da dyrkes! Men det kræver vedholdende forældre. Indimellem gør det ondt eller er kedeligt at lære, men sådan er det med alting her i verden. Jeg får for eksempel nogle dødkedelige mails fra forvaltningen, som jeg skal læse, men resten af mit job elsker jeg.

Lises råd til dig:

– Hold fast i, at dit barn skal lære noget, også når det gør ondt. Livet gør modstand, rust dit barn til det.

– Find ud af, hvad dit barn er god til, og dyrk det! Det handler ikke om at være tigermor eller øve sig, til tårerne sprøjter, men om at give barnet følelsen af at være dygtig til noget.

– Hold fast i, at bordet fanger. Hvis dit barn begynder at gå til noget, så lad det gå mindst sæsonen færdig, inden det giver op.

6 billeder

Grænser

At være mor er at stå for nogle værdier og gøre børnene til ordentlige mennesker.

Det er svært at blive et ordentligt menneske, hvis man er grænseløs.

Børn bliver helt lettede, når vi tager beslutningen ‘hertil og ikke længere’ og giver dem en væg at spille bold op ad.

Hvis de først møder muren, når de kommer i skole, bliver det voldsomt.

Men hvis du sætter grænser på en kærlig måde, forstår de dem og kan overføre dem til resten af deres liv.

Ofte er vi alt for bange for at sige nej, fordi vi frygter at komme i konflikt med vores børn.

Der kunne vi godt lære noget af araberne, for i deres kultur er vrede en kvalitet. På skolen prøver vi dog at undgå skældud, medmindre det er strengt nødvendigt. I stedet roser vi det, barnet gør godt. Vi siger ‘nej, hvor var I gode kammerater lige der – det er så flot!’. Når du appellerer til det gode i børn, vokser de.

Lises råd til dig:

– Drop alt det der ‘hvad synes du selv?’. Børn synes ikke noget, du skal synes noget! Det er dig, der er moren, så vær det! Vær tydelig, og vis, hvor grænsen går.

– Vær ikke bange for konflikter. Et nej kan godt være kærligt.

– Ros det gode i barnet, så det vokser, frem for at skælde ud, så det krymper.

6 billeder

Nærhed

Det vigtigste, en forælder kan give, er at være til stede.

På min skole ser vi rigtig mange børn, som ikke har fået basic trust, altså en grundlæggende tillid til verden.

Vi har indvandrere, som får rigtig mange børn, og det er dejligt. Men problemet opstår, hvis det ene barn ikke når at få ‘nok mor’, før det næste barn indtager arenaen.

Nærheden svigter også hos nogle af de veluddannede danske familier, fordi far og mor har for travlt med deres eget projekt.

Lises råd til dig:

– Lad ikke dine børn blive passet af mange forskellige de første par år. Det er her, barnet opbygger en basal tillid og tryghed ved at se et kendt ansigt.

– Brug tid med dine børn, mens de er små, og sæt dine egne vaner med cafe, byture og venner lidt på standby. Livet er langt, og de første år er så vigtige.

– Husk det ældre barn, når de yngre kommer til – især hvis der er kort tid imellem.

6 billeder

Pligter

Et barn bliver ikke parat til det virkelige liv, hvis ingen stiller krav til barnet.

Jeg har oplevet mange børn, som i misforstået kærlighed er blevet serviceret i hoved og røv, for de må jo endelig ikke have knaster på deres vej.

Så sidder de og råber ‘jeg er fææærdig’ på toilettet, men her er altså ingen, der kommer og tørrer dem.

Mange af disse børns mødre har brugt meget tid på dem, og det er godt, men det betyder også, at der har været meget tid til servicering.

I skolen slutter festen – her er altså kun én voksen til 24 børn.

Da mine egne drenge var små, lavede vi konkurrencer om, hvem der hurtigst kunne rydde legoklodserne væk.

Hvis de så spurgte ‘hvor er er mit tog?’ kunne jeg sige ‘der, hvor du har lagt det, min skat’. Det indbyder til ordenssans!

Lises råd til dig:

– Lær dit barn at hjælpe til derhjemme, fra det er helt lille.

– Tilpas opgaver til barnets alder, og gør det sjovt!

– Husk, at de små knaster, dit barn møder nu, ruster det til at klare de større knaster, der kommer.

6 billeder

Selvstændighed

Når et barn er tryg, handler det om at give slip.

Navlestrengen vil altid være der, og det skal den have lov til – min ældste søn er stadig min lille Jonas, selv om han har skæg og små børn.

Men navlestrengen skal blive længere og længere. De forældre, jeg driller lidt ved at kalde projektforældre, kan godt have svært ved at slippe deres børn.

I 0. klasse ser vi dem tage barnets tøj af, hænge tasken op og lægge madkassen i køleskabet. Børnene er altså fyldt seks år!

Selvfølgelig skal de hjælpes lidt på vej den første dag, men skridt for skridt skal de lære at klare sig selv.

Samtidig skal man huske, at børn er forskellige. To af mine fire børn var meget tryghedssøgende og holdt mig fast i hånden, da de skulle i skole. De to andre styrtede bare af sted.

Lises råd til dig:

– Øv dig hele tiden i at give lidt mere slip. Det er en livslang proces.

– Gør dit barn selvhjulpent, så det ikke får et chok, når det skal klare sig selv i skolen.

– Anerkend, at børn er forskellige. Nogle skal presses, andre skal holdes lidt tilbage, fordi de farer ud i alting i en lidt for stor tryghed til verden.

6 billeder

Fællesskab

Børn skal vide, at de ikke er alene.

Indvandrerbørn er langt bedre til at vente på deres tur end de danske børn, for det er de vant til i deres store søskendeflokke.

Det er sundt, og det kan også skabes sammen med andre uden for familien. Her i kvarteret ser jeg for eksempel familier, der spiser med andre familier fra opgangen.

Det handler om at være en del af en gruppe, hvor børn og voksne holder af hinanden og ved, at der altid er nogen at gå til.

Jeg synes også, at børn skal have et godt forhold til deres bedsteforældre. Da min yngste søn var cirka syv år, spurgte vi, om han kunne tænke sig at gå til noget.

Han tænkte sig længe om, så sagde han ‘jeg vil gå til morfar’. Det gjorde han så hver tirsdag i otte år, indtil han var 15 år. Han gik til morfar. De to havde en helt særlig connection. Min far var biolog, så de gik og rodede i jorden, mens Jeppe lærte latinske betegnelser for alt muligt.

Lises råd til dig:

– Få flere børn, hvis du magter det – det er sundt for et barn at være del af en søskendeflok.

– Dan fællesskaber med andre børnefamilier, så dit barn oplever, at det altid har nogen at gå til, børn såvel som voksne.

– Lad bedsteforældrene være en fast del af dine børns hverdag, hvis det overhovedet er muligt. Alle mennesker har et dybt behov for at kende deres rødder.

(6 billeder)