sponsoreret indhold
Sommerferie i børnehøjde: 8 ting I skal opleve på Nordvestkysten
SPONSORERET indhold

Sommerferie i børnehøjde: 8 ting I skal opleve på Nordvestkysten

Står årets familieferie på staycation i dejlige Danmark? Så se med her, hvor I kan få masser af inspiration til børnevenlige oplevelser i det nordvestjyske sommerland – lige fra surfskole og forlystelsesparker til dasedage på områdets mange lækre badestrande.

05. maj. 2021 | Børn | VisitNordjylland

Sommerferie ér bare noget helt særligt. Det er den, i hvert fald for mange, ene gang om året, hvor hele familien har flere ugers fri sammen – uden at skulle skænke arbejde, skole eller hverdagens sædvanlige trummerum en eneste tanke. Derfor skal ferien også gerne byde på oplevelser udover det sædvanlige. Men det behøver ikke nødvendigvis at være lig med luksuriøse hoteller eller flyrejser til den anden side af jorden. Ofte er nærvær, familietid og hyggelige omgivelser alt, der skal til for at skabe en skøn sommerferie – og netop dét finder I de helt perfekte rammer til på Danmarks fine nordvestkyst. Se bare her!

Overnatning under åben himmel

At overnatte i det fri er en stor oplevelse – ikke mindst for børn. Her kan I komme helt tæt på den vilde nordjyske natur, hvor der er rigeligt med plads til leg, sjove aktiviteter og familietid. Ved Nordvestkysten findes der flere shelters og lejrpladser. Nogle er gratis, mens andre, hvor der er gjort noget ekstra ud af faciliteterne, er mod betaling. Overnat fx i Gateway Blokhus, hvor der er både shelters, fri teltning og naturlegeplads, i shelter blandt de søde dyr på Hjortdal Dyrefarm eller i et hyggeligt glampingtelt hos 101 Glamping Thy. Er du I tvivl, om det er noget for jer, kan I snuppe en nat i telt i haven, før I tager afsted.

Se alle shelters og naturlejrpladser på www.visitnordjylland.dk

børnefamilie - nordvest - famiie - intext.jpg

Action og udsigt ved Rubjerg Knude Fyr

Når børnene trænger til at brænde krudt af, er Rubjerg Knude Fyr det helt rette sted at sætte kursen mod. De enorme sandbunker er sjove at løbe ned af i fuld fart – igen, igen og igen! – og sørger for timevis af underholdning. Selve fyret vil helt sikkert også imponere familiens mindste. For få år siden blev der bygget en trappe indeni, så I kan komme helt til tops og opleve den imponerende udsigt over Vesterhavet og Vendsyssel.

 Eventyr under havoverfladen i Nordsøen Oceanarium

10.0000 m2 indendørs, 75 akvarier og mere end 7000 fisk og andre havdyr. I Nordsøen Oceanarium, Nordeuropas største akvarium, venter der store havoplevelser både inde og ude. Se fx den forunderlige klumpfisk helt tæt på, fang krabber med de bare hænder, stå ansigt til ansigt med en sæl, og bliv klogere på de planter og dyr, der bor under havoverfladen. Ved køb af en børnebillet medfølger et Ekspeditionspas fyldt med sjove opgaver, der kan løses undervejs og gøre dagen i oceanariet endnu mere spændende.

Psssst … Hvis I vil opleve flere fascinerende dyr, kan I også lægge vejen forbi Ørnereservatet i Tversted. Se mere her 

Overnatning med +100 aktiviteter

Skal dagen bruges på sjov og leg i vandland? På hesteryg i klitterne? Eller måske afsluttes med en tur i biografen eller bowlingcentret? Når I bor på Skallerup Seaside Resort, har I adgang til mere end 100 sjove indendørs- og udendørsaktiviteter – lige udenfor døren. Resortet råder over flere forskellige ferieboliger, lige fra klynge- eller spahuse til lidt mindre lejligheder, der alle ligger i midt i områdets rå natur. Skallerup Seaside Resort har også egen restaurant, café og takeaway-deli til dage, hvor I helst vil slippe for indkøb og madlavning.

Fart, sjov og hygge i Fårup Sommerland

En dag i Fårup Sommerland står højt på ønskelisten hos mange børn – med god grund! Forlystelsesparken, der ligger lidt uden for Blokhus, byder på sjov og hygge for hele familien. De mindste kan boltre sig på parkens spændende legepladser eller i børnetivoli, hvor de fx kan styre deres egen flyver i Den Røde Baron, mens de lidt større og mere fartglade børn – og voksne! – kan slå sig løs i de mange hæsblæsende forlystelser. Fårup har blandt andet den eneste rutsjebane i Norden, der kører både over og under vandet, Danmarks største Aquapark og verdens første udendørs vandrutsjebane med frit fald og to loops. Som noget helt nyt kan I denne sæson også opleve rutsjebanen Saven, der med sine 24 meter er Fårups højeste og tager jer på en vild tur både forlæns og baglæns.

Dasedag på fantastiske badestrande

Sandslotte i rækkevis, en lækker madkurv, et friskt dyp i havet og en is-pause, når solen står højest på himlen. Dasedage på stranden er en fast del af sommerferien for mange, og på Nordvestkysten kan I nyde dem med nogle af Nordeuropas bedste badestrande som kulisse. Slå fx dagslejr på den næsten 100 meter brede strand i Blokhus, hvor der er god plads til at brede sig med både tæpper, picnic, legetøj og spil, eller besøg den 10 kilometer lange strand i Løkken, hvor de fine, hvidmalede badehuse ”Den Hvide By” står på række langs de store klitter. Begge steder byder på fint, hvidt sand og vandkvalitet i topklasse, og som noget helt unikt kan I køre i bil på stranden hele vejen fra Rødhus til Løkken.

børnefamilie - nordvest - vand - intext.jpg

Børnesurfskole i Klitmøller

Surfing er blevet populært langs Danmarks nordvestkyst – og ikke kun blandt voksne. I Klitmøller holder Coldhawaii Surf Camp surfskoler hele sommeren, hvor børn i alderen 8-12 år kan lære grundteknikkerne, og hvordan man fanger en bølge på brættet. Måske endda hele vejen ind til stranden uden at miste balancen. Dét er da noget, der er værd at fortælle om i skolen efter ferien! Underviserne er certificerede instruktører og følger International Surf Association’s sikkerhedsregler, så alle deltagere kan få en tryg oplevelse på vandet.

 Danmarks største bunkermuseum

Museum er måske ikke det første, du tænker på, når du skal planlægge familieferien. Men på Bunkermuseum Hanstholm er der masser at se på for de lidt større børn. Tag fx med på bunkervandring i Hanstholm Byplantage, hvor en lokal guide viser de tydelige spor af 2. verdenskrig både under og over jorden, eller gå på opdagelse i den 2500m2 store museumsbunker på egen hånd. Udenfor kan I betragte de enorme kanoner eller tage en tur med museumstoget, der blandt andet kører gennem en af de store ammunitionsbunkere.  

børnefamilie - nordvest - bunker - intext.jpg

Få meget mere inspiration til familieferie på Nordvestkysten på www.visitnordjylland.dk/nordvestkysten