Billede 1 - Husker du dem alle? Top 7 danske 'Eurovision'-deltagere

Husker du dem alle? Top 7 danske "Eurovision"-deltagere

Danmark har sat sit aftryk flere gange i den store sangkonkurrence.

Billede 2 - logo herognu HER&NU HN

På lørdag går det løs i "Eurovision"-finalen 2025. Heldigvis fik det danske bidrag Sissal sunget sig til en finaleplads - og dermed røg Danmark videre. 

"Eurovision Song Contest", også bare kendt som "Eurovision", gik i luften for første gang tilbage i 1956 og har dermed en lang tradition bag sig. 

Artiklen fortsætter under videoen.

Danmark trådte op på "Eurovision"-scenen året efter, nemlig i 1957, hvor Birthe Wilke og Gustav Winckler debuterede med klassikeren "Skibet skal sejle i nat". Derefter har Danmark deltaget de fleste år, dog med enkelte pauser.

Men hvordan har Danmark så egentlig klaret sig gennem alle årene? Redaktionen har samlet syv store øjeblikke fra "Eurovision" - set med danske briller.

2013: Emmelie de Forest "Only Teardrops"

I 2013 vandt Emmelie de Forest "Eurovision" på bare tæer i Malmø med sangen "Only Teardrops". Sangen vandt med 281 point, hvilket er det højeste antal point, Danmark nogensinde har fået i konkurrencen. 

2001: Rollo & King "Never Ever Let You Go"

I 2001 blev "Eurovision" afholdt i Danmark i Parken. Her sang Rollo og King, Søren Poppe og Stefan Teilmann, sammen med Signe Svendsen, sig til en andenplads med sangen "Never Ever Let You Go" - eller som den hedder på dansk "Der står et billede af dig på mit bord". 

2000 Brødrene Olsen "Fly on the Wings of Love"

Brødrene Olsen, Noller og Jørgen Olsen, bragede sig hele vejen til en førsteplads i 2000 med det ikoniske hit "Fly on the Wings of Love" - den engelske version af det danske Melodi Gran Prix-hit "Smuk som et stjerneskud". 

1989 Birthe Kjær "Vi maler byen rød"

Endnu en kæmpeklassiker på "Eurovision"-scenen er naturligvis Birthe Kjærs "Vi maler byen rød". I finalen i Lausanne kunne Birthe gå stolt derfra med en tredjeplads. 

1988 Kirsten & Søren "Ka' du se, hva' jeg sa'?"

Kirsten Siggarad og Søren Bundgaard med det internationale gruppenavn Hot Eyes sang sig til en flot tredjeplads i 1988 i Dublin med sangen "Ka' du se, hva' jeg sa'?". 

1963 Grethe & Jørgen Ingmann "Dansevise"

I 1963 vandt Grethe og Jørgen Ingmann i London med "Dansevise", som var den første vinderduet overhovedet i konkurrencen. Sangen har opnået kultstatus og flere kunstnere og sangere har genfortolket den - heriblandt Outlandish, Lars H.U.G og Swan Lee.

1957 Birthe Wilke og Gustav Winckler 

Danmark debuterede i den store sangkonkurrence i Frankfurt i 1957. Og det var altså ikke en helt skidt start. Birthe Wilke og Gustav Winckler fik sig en nemlig en tredjeplads med sangen "Skibet skal sejle i nat".