-
Dét fortyder Havshen i "Forræder"
-
Efter "Forræder"-exit: Havshens verden faldt sammen
-
Marie Watson fik en skummel besked: Sådan blev hun tilbudt “Forræder”
-
Her er Signe Kraghs private kærlighed
-
Så meget får deltagerne i løn for at være med i "Forræder"
-
Emil Lange skal giftes
-
WHAT! Aldrig sket før i "Forræder"
-
Efter "Forræder"-exit: Lise-Lotte valgte at blive
-
Her er Nicky Andersens kendte kæreste
-
Lise-Lotte Lohmann om tæt "Forræder"-venskab: Vi dør af grin
-
Ali afslører overraskende relation i “Forræder”: Han blev som en far for mig
-
Mistede sin Game Boy: Ali fik tildelt støttepædagog på “Forræder”-slottet

Stephanie León er træt af egoistiske folk i bybilledet: ”Se ud over din egen næsetip”
Det skaber flow, når vi tager hensyn til hinanden, mener Stephanie León. Men netop hensyn er der ikke altid meget af, når vi begår os i det offentlige rum, oplever hun.
”Jeg roser altid fremmede, når de gør noget fedt, men jeg kommenterer det også, når folk er fucking egoistiske.”
Det siger Stephanie León i ALT for damernes podcast Skål Søster.
”Jeg er blevet bedre til at tie stille, efter jeg er blevet mor, fordi min snart 9-årige søn ikke synes, det er særlig fedt, at jeg skal kommentere på alting, når vi er ude sammen," siger hun og fortsætter:
"Jeg kommenterer primært på gode ting – det vil jeg sige. Hvis jeg for eksempel kommer ned i mit lokale supermarked og drengene har sat tingene flot op, så siger jeg; hold kæft, hvor er I gode, drenge. Men jeg siger også; står I og sover eller hvad, når der er helt tomt på hylderne.”
Folk er blevet mere egoistiske
Selvom hun er blevet bedre til at holde sine tanker for sig selv, så synes hun, der er brug for, at vi blander os.
Stephanie León ser nemlig oftere og oftere, at folk i det offentlige rum opfører sig egoistisk og går rundt i deres egen lille boble. Hun forstår, at de fleste har travlt, men hun vil ønske, at vi bliver bedre til at løfte blikket – for alles skyld.
”Hvis jeg cykler, og der er en bil, der skal dreje, og de andre biler holder tilbage, men alle på cykelstien bare flyver afsted, så stopper jeg op. Der kan jeg godt blive ret irriteret og sagtens finde på at sige noget til folk omkring mig; Hey, prøv lige at hør. Lad os lige kigge ud over vores egen næsetip, ikke? Lad os hjælpe hinanden lidt, så alle kan komme videre,” siger hun og fortsætter:
”Ligesom når jeg går ind i elevatoren på metrostationen, og den er proppet med unge mennesker – og så står der en mor med en barnevogn, som ikke kan komme med. Der er jeg også den første til at sige; vil du ind? For nu står vi jo en masse dovne unge mennesker her, som faktisk burde tage rulletrappen. Mange af mødrene siger, at det er fint nok, og at de bare tager den næste. Så kigger alle de unge mærkeligt på mig, men det vil jeg skide på. For det er jo rigtigt, at elevatoren ikke er til os. Jeg er selv medskyldig, for jeg står selv i den, men i det mindste kigger jeg op.”
”For mig er det små ting, som kan gøre en kæmpe forskel, hvis vi alle sammen lige ser ud over vores egen næsetip. Jeg ved godt, at alle har travlt, men det skaber flow, når vi tager hensyn til hinanden.”
Lyt til hele snakken i podcasten Skål Søster, hvor Stephanie León også fortæller om sine tidligere datingoplevelser, og hvordan hun nu undgår mænd.