-
Dét fortyder Havshen i "Forræder"
-
Efter "Forræder"-exit: Havshens verden faldt sammen
-
Marie Watson fik en skummel besked: Sådan blev hun tilbudt “Forræder”
-
Her er Signe Kraghs private kærlighed
-
Så meget får deltagerne i løn for at være med i "Forræder"
-
Emil Lange skal giftes
-
WHAT! Aldrig sket før i "Forræder"
-
Efter "Forræder"-exit: Lise-Lotte valgte at blive
-
Her er Nicky Andersens kendte kæreste
-
Lise-Lotte Lohmann om tæt "Forræder"-venskab: Vi dør af grin
-
Ali afslører overraskende relation i “Forræder”: Han blev som en far for mig
-
Mistede sin Game Boy: Ali fik tildelt støttepædagog på “Forræder”-slottet

Jeg kan ikke slå min elsker ud af hovedet
En læser har været sammen med sin kæreste i over 10 år, men hun kan ikke få sin elsker ud af hovedet. Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.
Læser: Skal jeg blive hos min kæreste, eller skal jeg gå fra ham?
Jeg har igennem de sidste 10 år været i et forhold, hvor vi har glemt hinanden i forsøget på at få vores sammenbragte familie til at fungere.
Derudover er min kæreste meget ekstrovert, mens jeg ikke er det. Jeg følte mig derfor ensom i forholdet, og det resulterede desværre i, at jeg havde en affære med en anden mand, som med tiden udviklede sig til en hovedkulds forelskelse.
Jeg tog derfor valget om, at min kæreste og jeg skulle gå fra hinanden.
Det ville min kæreste ikke acceptere, og det endte rigtig grimt, da han beskyldte mig for at svigte mine børn. Jeg valgte så at blive i forholdet, også fordi jeg helt lavpraktisk ikke kunne overskue en skilsmisse.
Derudover var jeg også bange for, at min kæreste ikke ville kunne klare sig uden mig. Under vores krise fortalte han mig nemlig om en ven, der var blevet forladt og havde forsøgt selvmord, og det ansvar vil jeg ikke stå med, hvis han forsøgte det samme.
Vi blev derfor sammen, men jeg står nu igen i en situation, hvor jeg føler mig ulykkelig og låst fast. Jeg er en god mor for mine børn, men udover det så er min tilværelse glædesløs, og jeg kan ikke glemme den mand, jeg forelskede mig i. Min kærestes og mit forhold er ikke godt.
Vi samarbejder fint om børnene, men vi har ingen fysisk kontakt udover at holde hinanden i hånden. Selvom vi forsøger at nå hinanden, så lykkedes det ikke. Det skyldes helt sikkert også, at min forelskelse i den anden mand stadigvæk fylder så meget, og jeg ved, at han også savner og tænker på mig.
Det er som om, at den tiltrækning, der er mellem os, er så stor, at den ikke er til at slå ned, så hvad gør jeg?
Vibeke Dorph råder til at tage sine følelser alvorligt
Som jeg forstår dig, så var du ensom og ked af det i forholdet med din kæreste allerede før, du mødte din elsker. Det var således ikke ham i sig selv, der var årsagen til dit sidespring, han var mere en konsekvens af den ensomhed, du følte i dit forhold.
Den ensomhed er nu vendt tilbage, og det forstår jeg godt, at den er. For dit forhold, lyder ikke sundt, ja faktisk, lyder det endnu mere usundt nu, end det var det, da du første gang forsøgte at gøre dig fri.
For dels lyder din kæreste og dig til at være vidt forskellige af natur og har derfor forskellige behov. Derudover er der slet ingen fysisk tiltrækning imellem jer, og det virker i det hele taget til, at forholdet mest handler om at få en knastør hverdag til at fungere for jeres børns skyld.
Det sidste er da ædelt, men ædelt er det ikke, hvis du kun bliver i forholdet for netop børnenes skyld.
For hvad glæde skulle dine børn have af, at du er ulykkelig for deres skyld? Bliver du forholdet, så er jeg også bange for, at du lærer dine børn noget usundt.
Nemlig, at det er så farligt at handle på sine følelser, at et goldt og dødt forhold er at foretrække.
Så din kærestes tarvelige ord om, at du svigter dine børn ved at gå, er jeg kun lodret uenig i. Tværtimod: Lige nu svigter du dine børn ved at lære dem, at vores følelser er farlige, så dem skal vi endelig undertrykke og aldrig lytte eller handle på.
Når din kæreste tilmed nævner sin vens selvmordsforsøg under jeres krise, ja, så synes jeg egentlig, at vi nærmer os det manipulerende. Så jeg forstår godt, du er ulykkelig, og på en måde siger det kun noget sundt om dig, at du er det.
Derfor, tag dine følelser alvorligt og ager, som de fortjener. Det er ikke for din elskers skyld, men kun for din egen, for du bliver kun glad igen, hvis du tør lytte til dit selv og gå den vej, du nu engang har brug for at gå.