Barn i skilsmissekrigszone, hvad skal vi fortælle ham?

Spørgsmål:

Hvordan tackler vi bedst vores søn? Min mand har været mig utro i to år og vil ikke flytte fra vores lejlighed. Jeg ønsker heller ikke at flytte, da jeg er i sorg og har brug for ro omkring mig selv og vores søn på tre. Da ingen af os vil flytte, er han midt i en krigszone og er meget præget af det.

Jeg har for en sikkerheds skyld stævnet min mand, hvilket selvfølgelig ikke har forbedret stemningen i hjemmet. Vi har sagt, at mor og far er uvenner, og at vi skal flytte fra hinanden, men at det ikke er hans skyld. Hvad siger vi fortsat til ham i den periode, hvor vi skal bo sammen.

Camilla

Læs psykologens svar på næste side.

Svar:

Kære Camilla

De senere års forskning har så tydeligt bevist, at hvis der er store konflikter far og mor imellem, vil den dårlige stemning, vreden, opleves af børnene og påvirke deres trivsel. De får problemer med at få gode voksne at efterligne, de får problemer med at føle tillid til de voksne, og de oplever angst og ensomhed. Det er også bevist, at børn i disse familier kan få store problemer i samværet med kammeraterne. De kan udvikle voldsom og aggressiv adfærd, og senere i livet kan de udvikle social isolation og depression.

Så når du, Camilla, fortæller, at din søn lever i en krigszone, fordi ingen af jer voksne vil flytte fra lejligheden, spiller I højt spil med jeres lille drengs psykiske udvikling. Det valg, I har taget, betyder, at I helt ser bort fra hans behov. Hans behov er, at en af jer flytter fra lejligheden, mens I med hjælp fra en advokat finder ud af, hvordan selve bodelingen skal foregå.

Jeg synes, det er helt uhørt, at I to voksne ikke evner at tage ansvar for jeres lille dreng. I kan ikke forvente, at han skal kunne ”forstå” jeres handlinger. Og til dit spørgsmål om, hvad I skal sige til ham, ja der skal I efter min mening sige, at I vil flytte fra hinanden.

Fortæl, at han bliver boende i lejligheden sammen med enten mor eller far, og at den, der ikke skal bo i lejligheden, flytter til et andet godt sted. Fortæl ham, at en af jer flytter, fordi far og mor ikke kan enes, men at I holder af ham. Sig, at han naturligvis skal se den fraflyttede forælder, og lav en plan for samværet.

Men først af alt: Ophæv krigszonen, få ro omkring jer og tag senere de snakke, der må komme. Gør det i morgen Camilla, så jeres dreng ikke tager psykisk skade af jeres adfærd.

Med venlig hilsen

Margrethe Brun Hansen