Vi har konflikter med vores søn

Spørgsmål:

Hej Jørgen Svenstrup

Jeg er mor til en femårig dreng, som både jeg og faren oplever store problemer med for tiden. Vores søn er en sød og ‘nem’ dreng – i hvert fald når han er sammen med andre. Herhjemme oplever vi utroligt mange konflikter med ham. Vi er ofte for trætte til at løse dem på en ordentlig måde, så det bliver tit til enten eftergivenhed eller skældud. Det er vi naturligvis kede af, for vi kan se, at det påvirker ham meget. Vi oplever modstand i forhold til alt. Morgenrutinerne er værst. Han siger både nej til at tisse, børste tænder og tage flyverdragt på.

Oven i købet oplever vi, at han ofte slår, spytter og kalder os rigtig grimme ting. Vi har forsøgt med forskellige belønningssystemer og timeout uden held. Vi er nok i det hele taget ikke så konsekvente, og måske er vi også for travle, distræte og trætte.

Samtidig er han i en fase, hvor han ofte er bange. Han kan kun falde i søvn ved siden af mig eller faren. For det meste er det ikke et problem, og det er også rart at have den nærhed med ham, når resten af dagen har været konfliktfyldt. Så bliver han meget krammende og puttende, som om han gerne vil kompensere for den dårlige stemning, der har været tidligere. Vi har brug for nogle gode råd om, hvad vi kan gøre for at forbedre forholdet til ham – vi elsker ham jo udover alle grænser

Med venlig hilsen Dorte

Læs familiecoachens svar på næste side>>

Svar:

Kære Dorte

Det lyder til, at jeres dreng er fuldstændig normalt fungerende og endda en kvik én af slagsen. Han gør nemlig det, at han skaber velfungerende strategier for sig selv uden at indse, at de har nogle uheldige konsekvenser.

Det er vigtigt, at jeres søn har nogle faste rammer, så han kan gennemskue, hvad der er rigtigt og forkert. Kombinationen af at være for streng den ene dag og for eftergivende den næste er uheldig. I det felt har jeres dreng ikkeen chance for at navigere, og naturligvis har han det lige så dårligt med situationen, som I har det. Derfor søger han jer og manifesterer ‘bange for mørke’, for dér i hans utryghed kan

I mødes i venskab og kærlighed, som det var, da han var mindre, og alt var godt. Jeg forstår fint, at I bliver trætte og mister overskuddet i hverdagen, og det lyder til, at I er kommet ind i en ond spiral, der er selvforstærkende. Måske I har brug for en genstart, og dem er der heldigvis et næsten ubegrænset antal til rådighed af, når I alle elsker hinanden.

Jeg foreslår derfor en køreplan til jer, der ser således ud:

1. Du og din mand beslutter, hvilke få regler der er helt afgørende for, at jeres familie kan fungere.

2. I aflægger ed på, at I begge vil håndhæve dem konsekvent og kærligt og minde den anden om det, hvis det glipper.

3. Så sætter I jer ned med jeres dreng på et tidspunkt, hvor stemningen er i top. Fortæl ærligt, hvordan I har det med familiesituationen, og spørg ham, hvordan han har det, mens I lytter! Det er vigtigt, han forstår, at I er ‘medansvarlige’, og at han ikke oplever, at det er ham der er noget galt med, men nogle af hans handlinger, I ikke vil acceptere.

4. Spørg ham herefter, hvilke muligheder han ser for, at situationen kan ændre sig. Hvad kan han gøre anderledes, og hvad mener han, I skal gøre anderledes? Jeg vil vædde med, at han kommer med nogle ret gode bud – måske lidt hjulpet på vej i starten. Fortæl ham også om jeres forslag og krav.

5. Så vedtager I i fællesskab et sæt regler, som I alle kan gå med til. Måske skrevet ned i ord eller billeder. Nogle kan være jeres ufravigelige krav, nogle er måske hans ønsker til jer, mens andre igen måske kan være til forhandling.

6. Afslut mødet med at aftale, hvad I hver især skal gøre, hvis ikke reglerne overholdes.

7. Og så kommer det nemmeste: At bevare overskuddet i hverdagen, når det hele koger, alle er trætte og alt skal fungere!

Du skriver, at I ikke er så konsekvente, og her ligger nok problemet og en stor del af løsningen. Hvis I ikke overholder punkt 7, ender I sandsynligvis samme sted, som I gjorde sidst, og som du skriver, så er det jo jeres ansvar at få tingene til at fungere. Jeres søn gør det absolut bedste han kan, inden for de rammer, der er ham givet af jer! Spørg også jer selv, hvor travlt I vil have det, og hvor trætte og distræte I vil acceptere at være, når I er sammen om det, der måske i virkeligheden er det eneste, der er rigtig vigtigt når det kommer til stykket – at jeres lille familie, og ikke mindst jeres dreng, har det godt.

Jeg ønsker jer alt det bedste!

Jørgen Svenstrup