Augustnummeret er på gaden!

Augustnummeret er på gaden!

Forkæl dig selv med det splinternye RUM, der netop er landet på kioskhylderne. Dette sensommer nummer står i nostalgiens tegn, men er også fyldt med masser afdesignnyheder og nyt til din bolig.

I RUM i august sætter vi fokus på tidens helt store tendens: Old school håndværk. Du kan blandt andet læse om London, der om noget er stedet, hvor tendens dyrkes og kan opleves. Tag med os, når vi går på opdagelse mellem håndmalede tapeter, skræddersyede bomuldsskjorter, håndsyede sko og parfumerier i den engelske hovedstad.

Vi besøger også fem fantastiske boliger med hver deres unikke udtryk. Kom med til Sydfrankrig, over Holland, til London og tilbage til Taarbæk og Nordsjælland, hvor vi blandt andet besøger et tidligere posthus og en lade der førhen blev brugt til at tørre svesker, men som nu begge er bygget om og indrettet til beboelse. Lad dig overraske af inspirerende og veludførte miks og ukonventionelle sammensætninger.

Velkommen i det nye RUM!