Kom indenfor i kunstnerlejlighed i New York

Når kunstner Ann Sophie Stærk skal fra familiens hjem på Manhattans Lower East Side til sit studio i bydelen Chelsea, hvor også børnenes institutioner ligger, foregår det på en dansk Christianiacykel. Dem er der ikke mange af i New Yorks befærdede gader, og Ann Sophie får da også en del blikke og kommentarer med på vejen, når cyklen er lastet med børn, billeder og bagage. Ann Sophie er kunstner, og har boet i New York de sidste otte år, oprindeligt som del af et stipendium fra Center for Dansk Billedkunst. Siden har hun og hendes mand, Leonardo, der er arkitekt, boet flere forskellige steder i byen.

Ann Sophie har med vilje indrettet hjemmet hvidt-i-hvidt for at få den lille lejlighed til at fremstå let og luftig. Stol og bord er fra Kartell og "lysekronen" på væggen har Ann Sophie selv tegnet og fået den skåret ud i spejlvinyl.

Det bliver ikke meget mere New Yorker-agtigt end det rummelige studio i bydelen Chelsea, der også er kendt for sine mange gallerier og kunstnerfællesskaber. Detalje fra Ann Sophies studie - en lysekrone på et bord, der indgår i et af hendes store malerier.

Pejsen er blot til pynt, og fungerer i al sin pragt som et skiftende stilleben med levende lys, julekugler, blomster, grene og andre fund, Ann Sophie finder på markeder og i områdets vintagebutikker.

Bordet Pedestal og stolene Tulip chairs er designed af Eero Saarinen for firmaet Knoll i 1956. Pendlen er designet af Tom Dixon and collagerne er Ann Sophies egne værker.

Køkkenet er lille, men funktionelt med en robust køkkenplade af marmor og enkel mosaik på væggen. Alt har sin faste plads, så pladsen udnyttes bedst muligt. Små hylder fra Ikea. Marmor er super hot lige nu, og du kan f.eks bruge det til bordplade i køkkenet.

Leonardo, der er italiener, har firmaet My-Suites, der på uge- eller månedsbasis lejer lejligheder ud til turister eller forretningsfolk, og lejligheden, de bor i nu, købte Leonardo for to år siden, fordi den var et godt tilbud. Den er egentlig for lille til en familie på fire, men den ligger godt, og så er Leonardo ekspert i at se muligheder, hvor andre ser begrænsninger, forklarer Ann Sophie.

– Leonardo har ikke sine penge i banken, men i lejligheder, så stedet her er en investeringsejendom. Vi har ikke noget imod, at det er småt, men en lejlighed skal have det rigtige layout eller mulighederne for at få det, siger Ann Sophie og fortæller, at de overtog lejligheden efter en pige, der boede alene, og som derfor kun havde brug for et enkelt soveværelse.

– Leonardo har ændret på fordelingen af rum ved at vende skabspladsen, så den er ud mod gangen i stedet for at tage plads i soveværelset. Han har også sat en væg og en skydedør op, så vi fik et børneværelse til pigerne. Og så er der hylder alle steder, siger Ann Sophie og understreger vigtigheden af at have god opbevaringsplads, når man bor mange på få kvadratmeter.

– Hele gangarealet blev hurtigt lavet om til én stor skabsvæg. Jeg har også tapetseret nogle kasser, og når jeg en dag får taget mig sammen til at sortere tingene, gør det, at jeg ikke behøver at lede så lang tid efter dem, siger Ann Sophie og smiler.

The Winter Palace

Da de overtog lejligheden var den indbegrebet af en New Yorker-lejlighed med rå, røde mursten, som Ann Sophie ”slet ikke kan holde ud”.

– Men der er nogle steder, man føler sig hjemme, og andre steder, man ikke kan se sig selv overhovedet, også selvom man kan forestille sig andre møbler. Leonardo har jo en virkelig god fantasi og kan nemt forestille sig, at hvis man nu lige flytter køkkenet ned i den anden ende og sætter en væg op, så kan det blive rigtigt godt, siger hun. Køkkenet blev dog, hvor det var, men parret fjernede noget ”grim” mosaik og byttede det ud med marmor – og åbnede op ind til stuen for at få lys og luft ind i det lille rum. Lys og luft var også udgangspunktet for selve indretningen, og stort set alle flader er malet hvide. Her er også mange spejle, der reflekterer lyset for netop at opnå fornemmelsen af lethed.

– Jeg kalder det for The Winter Palace, griner Ann Sophie, der ikke som sådan har en gennemgående stil, men tager udgangspunkt i det sted, hun skal indrette. Lidt lige som i hendes malerier, hvor hun henter inspiration i personer, deres liv og levned – både i dag og i fortiden. Ann Sophie er i det hele taget fascineret af arkitektur og indretning, en fascination, der spænder fra serien Downton Abbey til hendes eget hjem. Og som er i konstant forandring.

– Vi har flyttet meget, og jeg føler, min indretning ændrer sig hele tiden. Vi overvejer at flytte inden for den nærmeste fremtid, og hvis vi gør det, bliver det noget helt andet. Men jeg kan godt lide en blanding af noget moderne og noget romantisk. Leo er ved at få spat af alle de puder, jeg bliver ved med at sy. Men de gør det jo hyggeligt, griner hun igen. Drivtømmer og den danske hygge Netop begrebet hygge, der som bekendt er et meget dansk fænomen, er vigtigt for Ann Sophie, når hun indretter. Derfor er hun også vild med pejsen, som er hendes eget påfund.

– Den fungerer jo ikke, men bare stemningen omkring den, elsker jeg. Jeg er også glad for alle billederne og de små krukker, fordi det er noget, der gør mig glad hver dag. Det er de små ting, der fortæller en historie. Det, du har plukket ud blandt millioner af sager, skaber personlighed i et hjem. Smykker, nips, dimser… Sofaen er meget behagelig, men den kan jo sagtens erstattes med en anden, siger Ann Sophie og forklarer rollefordelingen i hjemmet: Leonardo sætter hylderne op, hun fylder dem med ting og sager – lige nu gerne noget gammelt og noget, der er lavet af træ.

– Jeg ønsker mig et træbord, gerne et af gammelt drivtømmer a la Piet Hein Eek. Jeg kan også godt lide, at der er noget nostalgi i vores hjem - f.eks. arvestykker fra min farfar, der også var kunstner. Leonardo synes nærmest, vi skal lade det hele stå, hvis vi flytter, og så starte forfra. Jeg synes, der er nogle ting, der skal med.

Tiltrukket af guld og glimmer

Det, der skal med, er netop alt det personlige. Arvestykkerne og det, Ann Sophie har fundet på loppemarkeder i Danmark og New York. Hun fremhæver markedet i Fort Green i Brooklyn som særligt godt, og så alle de små vintagebutikker i området, der bugner af genbrugsguld. Og selvom hun altid køber med hjertet, er det alligevel ord som ”romantisk” og ”hjemmelavet”, der går igen. Ironisk nok nævner hun også ”hvid”, når hun bliver bedt om at sætte ord på sin stil, for et enkelt blik i hendes atelier viser, at det nærmest er farveeksplosioner, der præger hendes kunst.

– Ja, mine egne ting er meget farverige. Men det er ikke noget, jeg tænker over. Jeg kan godt lide kontraster. Det er hele tiden en balance. Men lige meget, hvor flot, jeg synes, et helt minimalistisk hjem kan være, vil jeg altid være en, der bliver tiltrukket af en maske med glimmer, siger Ann Sophie, der, når hun kigger sig omkring i sit hjem godt kan se, at hun nok har en tendens til at samle på nips og ting, der glimter.

- Jeg har også et fugletema kørende. Nips hygger jo ligesom stearinlys. Jeg kan også godt lide de skinnende ting. Mange af mine veninder bor meget sort og hvidt og enkelt, og jeg synes virkelig ikke, det er hyggeligt. Der mangler simpelthen noget romance. Jeg vil nødigt sidde og kysse under en ledning med en nøgen pære i. Det kan godt være, det er smart, siger hun. – Men det er ikke særligt hyggeligt.

LÆS OGSÅ: Farver og rejsefund på Vesterbro