Carl Hansen & Søn åbner flagship store
I næste uge, nærmerebetegnet den 16. marts,åbner designvirksomheden Carl Hansen & Søn dørene for et sprit nyt flagship store. Med det kan man endelig opleve nogle af Danmarksmest indflydelsesrige formgivere som Hans J. Wegner, Kaare Klint og Mogens Koch samlet på et sted.
Carl Hansen & Søn blev grundlagt i Odense tilbage i 1908. Dengang og siden hen har passionen for det gode håndværk været den altoverskyggende inspiration for Carl Hansen, der var overbevist om, at enestående håndværk og gennemtænkt serieproduktion sagtens kan gå hånd i hånd med fornuftige priser og høj kvalitet.
Og netop den overbevisning arbejdes der stadig efter, hvor klassiske håndværksmæssige dyder er kombineret med moderne teknologi med møbler, der taler sit eget sprog og skabt af nogle af de største danske møbelarkitekter i det 20. århundrede.
Det nye toetagers showroom vil være spækket med lækkert design, som altså kan opleves fra lørdag den 16. marts i hjertet af København. Butikkens stueetage vil være dedikeret møbeldesign fra blant andre Hans J. Wegners Y-stol og Skalstol, mens førstesalen er indrettet som et særligt Rud. Rasmussen univers, hvor blandt andre Mogens Kochs Byggereolsystem og Kaare Klints Safaristol kan opleves.
Carl Hansen & Søn
Bredgade 21
1260 København K