Cathrine Raben Davidsen på Gl. Strand
Med inspirartion hentet imyten om Kong Minos labyrint på Knossos udstiller Cathrine Raben Davidsen fra starten af februar på 3. sal hos Kunstforeningen Gl. Strand.
Ifølge myten om Kong Minos labyrint, så er det umuligt at finde ud af labyrinten, efter man først har bevæget sig ind i den. Helt så grelt håber vi dog ikke det går for dem, der bevæger sig op på 3. sal på Gl. Strand for at opleve det nyeste fra billedkunstner Cathrine Raben Davidsens hånd.
Til udstillingen, som hun kalder House of The Axe, har Raben Davidsen skabt en række arbejder, der er en tand mere dramatiske end tidligere. Tematisk kredser udstillingen om mytologi, transformation og indentitet - temaer, der er flettet sammen i en stor collage af narrativer og indtryk.
House of The Axe, Gl. Strand, 5/2-15/4-2012.
Cathrine Raben Davidsen: Halo, 53 x 69 cm, kul, blæk på pap, 2011
Photo: Anders Sune Berg
Cathrine Raben Davidsen: House of The Ax (7), 70 x 100 cm, monotypi, 2011
Photo: Anders Sune Berg
Cathrine Raben Davidsen: Twin, 50 x 50 cm, olie på lærred, 2011
Photo: Anders Sune Berg
»Se også hvad Cathrine Raben Davidsen har stående på sin bogreol.