Fed shopping i Helsinki
Går turen til Helsinkikan du glæde dig til hyggelige gadermed fabelagtig shopping.Ikke mindst fra designikoner som Marimekko, Iittala og Alvar Aalto. RUM guider dig til must-see butikker med alt lige fra vintagemøbler til den hotteste mode.
Aalto forever
Man kan ikke snakke finsk design uden at nævne Alvar Aalto (1898-1976), Finlands all-time største arkitekt og designer. Foruden sine mange design har han også tegnet den akademiske boghandel, som ligger lige ved stormagasinet Stockmann på Helsinkis store boulevard, Esplanaden. Og så grundlagde han ikke mindst den nu verdenskendte designvirksomhed Artek sammen med sin kone, Aino, og kunstneren Maire Gullichsen. Artek er kendt for forskellige klassikere som bl.a. stolen E60, der også købes på den anden side af gaden i Artek flagship store.
Academic Bookstore, Pohjoisesplanadi 39, www.akateeminen.com
Artek, Eteläesplanadi 14, www.royalravintolat.com
Mesterlig glaskunst
Er du til farverig glaskunst, skal du tjekke butikken Nounou Design Showroom. De kunstfærdige vaser, skåle og kopper er bevis på, at produktdesigneren, som også arbejder for Marimekko og Iittala, er en sand mester inden for sit fag.
Nounou, Uudenmaankatu 2, www.nounoudesign.fi
Læs videre i shopping-guiden på næste side...
Hot mode
Lige om hjørnet fra Hotel Torni ligger butikken Helsinki 10, som har et fantastisk udvalg af den nyeste hotte mode a la Ann Demeulemeester, Haider Ackermann, Maison Martin Margiela og danske Henrik Vibskov. Find også cool accessories og andre gode sager. Ejerne Anssi Heiskanen og Eeva Vuolasvirta har forstået at mikse ungt, finsk design med internationale kollektioner og sælger også deres egen denimlinje James by Helsinki 10 i butikken.
Helsinki 10, Eerikinkatu 3, www.helsinki10.fi
Finsk vintage
Tjek antikhallen Antiikkihalli, hvor du finder fint vintagedesign til små summer. Hvis du er heldig, kan du spotte de berømte Tapio Wirkkala-glas fra Iittala fra 70erne for næsten ingen penge. Eller gå på opdagelse i alverdens porcelæn, glas, lamper, grafiske print, møbler og kuriositeter. På pladsen udenfor afholdes der af og til loppemarked.
Antiikkihalli, Hietalahden Kauppahalli, Hietalahden Tori
Få flere gode shoppingtips på de næste side...
De gode gader
Helsinkis designdistrikt er et fantastisk miks af butikker, cafeer og gallerier. Man kan tilbringe timevis i de smukke interiør- og modebutikker, der ligger side om side i gaderne Fredrikinkatu og Uudenmaankatu. Men før du kaster dig over dem, bør du få fingre i det gratis kort over designdistriktet (prøv turistbureauet), som er en super miniguide til gaderne. På Fredrikinkatu finder du fx bemærkelsesværdige, håndlavede kort, lamper og tasker i butikken Pino. Lækre home accessories fra hele verden i Peroba og cool skandinaviske mærker i Gaudette. Herfra er der ikke så langt til Formverk på nabogaden Annankatu, hvor du finder masser af designobjekter i gode, kuffertvenlige størrelser.
Pino, Fredrikinkatu 22, www.pino.fi
Peroba, Fredrikinkatu 33, www.peroba.fi
Gaudette, Fredrikinkatu 35, www.gaudette.com
Formverk, Annankatu 5, www.formverk.fi
Tiia Vanhatapio
Den prisvindende designer Tiia Vanhatapio har åbnet flagship store i det gamle varehus Kiseleff, hvor du finder et fantastisk miks af ready-to-wear, fine kjoler, accessories og ikke mindst SweetMeat – den vilde Vanhatapios bryllupslinje. Og til dem med børn så glem ikke at tjekke designerens babylinje ’Vanhatapio bebes’, der er ’Addams family møder nordisk, cool design’.
Kiseleff, Unioninkatu 27 B www.vanhatapio.fi
Læs videre i shopping-guiden på næste side...
Made in Finland
På Design Forum finder du fantastisk finsk design året rundt, og husets café laver i øvrigt byens bedste blåbærkage. Ved siden af ligger konceptbutikken My O My og galleriet tm galleria, der også er værd at tjekke ud.
Design Forum, Erottajankatu 7, www.designforum.fi
My O My, Erottajankatu 9b, www.myomy.fi
tm galleria, Erottajankatu 9b, www.tmgalleria.fi
Torvehallen
Bjørnepaté, rensdyr eller multebærsylt side om side med dagligvarer som frugt, grøntsager, kød og fisk. Den historiske torvehal Wanha Kauppahalli byder på et væld af finske specialiteter og er intet mindre end et al fresco wonderland med bær, svampe, skinke, pandekager og nytørret fisk. Super lækkert.
Wanha Kauppahalli, www.wanhakauppahalli.com
Læs også RUMs 5 gode shoppingtips til Rom.