Galleri med fokus på keramik

Galleri med fokus på keramik

Tre af Danmarks mest erfarne og internationalt anerkendte keramikere åbner et nyt galleri på Frederiksberg og gør det således muligt at opleve det ypperste af moderne dansk keramik på hjemmebane.

Det er keramikerne Bente Skjøttgaard, Steen Ipsen og Martin Bodilsen Kaldahl der er nitiativtagerne til galleriet. Formålet med projektet er at vise den helt aktuelle udvikling på den danske keramiske scene og synliggøre den store mangfoldighed og høje kvalitet, der kendetegner dansk keramik. I løbet af 2012 har de linet en ambitiøs udstillingsrække op, som med garanti byder på noget for en hver smag. Se programmet på hjemmesiden »her.

Det nystartede udstillingssted slår dørene op til den første fernisering torsdag den 5. januar 2012. Udstilling hedder "You will see" og er med den internationalt anerkendte keramiker Anders Ruhwald. 

Du finder Copenhagen Ceramics på 2. sal i en tidligere kagefabrik i baghuset på Smallegade 46 på Frederiksberg, København.