Glas med rosetter
Gips er et herligt materiale og nemt at arbejde med. Dyp genbrugsgenstande i gipsmasse og få de skønneste former. Genanvend søde blonder, flasker og glas til at støbe og modulere på. Vi guider dig her til, hvordan du gør.
Du skal bruge:
Stengips
Rester af tyndt hvidt bomuldsgarn
Passende hæklenål
Kontaktlim
Lyserødt glas til fyrfadslys
Sådan gør du:
Hækl ca. 10 små rosetter således: Hækl 7 lm og saml til en ring med 1 km. Hækl * 1 stgm, 2 lm, 1 stgm * om ringen. Gentag fra * til * i alt 10 gange, luk med 1 km og hæft ende. Dyp de hæklede rosetter i stengipsen et par gange og læg dem til tørre på en jævn og glat flade. Lim rosetterne fast til glasset med kontaktlim.