Gräshoppa er Greta Grossmans ikoniske lampe fra 50erne. Den blev relanceret sidste år og fås nu i en hvid, mat version, 4.995 kr. (Gubi).

Lampe Gras 217 er en væglampe med teleskopstang, så den kan justeres i længden. Oprindelig tegnet af Bernard-Albin i 1921 til brug på kontorer og i industrielle miljøer. Findes i mange varianter og farver, fra 3.350 kr. (Roomstore).

Verner Panton er kendt for sine smukke lamper fra 60erne. Sølvhængelampe Fun 1 DA, fremstillet af runde metalplader monteret på tre forskudte metalringe, diam. 45 cm x h 60 cm, 5.995 kr. Hvid hængelampe Fun 1 DM, fremstillet af perlemorsskaller, monteret på tre forskudte metalringe, diam. 45 cm x h 60 cm, 5.495 kr. Ball-hængelampe, fremstillet af metalkugler monteret på fire forskudte metalringe, diam. 44 cm, 5.495 kr. (Verpan).

Doo-Wop er en relancering af Søværnspendlen fra 50erne, designet af Louis Poulsen, diam. 28 x h 24 cm, 3.695 kr. (Louis Poulsen).

Coupé 2202-bordlampe, designet af Joe Colombo i 1967. Fås i hvid eller sort, diam. 23 x h 40 cm, 5.599 kr. (Superstudio Cph).

Atollo 233 er klassikeren, der blev designet af Vico Magistretti i 1977. Den fås nu i en ny, gylden version, 14.999 kr. Klassisk i sort aluminium, 9.549 kr. (Superstudio Cph).

Le Klint 101, også kendt som Frugtlygten, blev skabt i 1944 og er en af de mest detaljerige lamper fra Le Klint og designet af Kaare Klint selv, diam. 27 x h 36 cm, 2.288 kr. (Le Klint).

Nuvola-lampen er inspireret af skyer og designet af Mario Bellini i 1974, relanceret af Nemo, endnu ikke prissat (Møller og Rothe).

Gueridon-gulvlampe er designet af Serge Mouille i 1955. Lampen er håndlavet med originale værktøjer og fremstilles på Mouille Fabrik i Frankrig, 15.600 kr. (Rue Verte Plus).