NORM og Menu laver skægget kop

NORM og Menu laver skægget kop

NORM og Menu står bag den sjove overskægsbærende kop,dergiver digmulighed for at afprøve om moustache er noget for dig, samtidig med at du støtter kampen mod prostatakræft.

Måske du har lagt mærke til, at der for tiden sidder et nydeligt skæg på lidt flere danske mænds overlæber end normalt. Det skyldes den internationale sundhedskampagne Movember, der i løbet af november - via overskægs-groende mænd - ønsker at sætte fokus på prostatakræft. Bevægelsen blev startet af en gruppe australiere tilbage i 2003 og har siden indsamlet over 120 mio. euro (922 mio. kr.) til kampen mod prostatakræft. Prostatakræft er den hyppigst forekommende kræftsygdom blandt mænd, og hvert år bliver 3.700 diagnosticeret med sygdommen herhjemme.

Bag den sjove overskægskop står designduoen NORM og designfirmaet Menu. Koppen er skabt i samarbejde med Movember, men for designerne er det især væsentligt, at den giver alle kvinderne en mulighed for også at få et fint moustache. Overskuddet fra salget af kopperne går ubeskåret til Movember og deres Global Action Plan, der støtter forskningen i prostatakræft på global plan.

Kopperne koster 199,95 kr. for 2 stk. og kan købes hos Cleaver's Meat Market i Torvehallerne v. Nørreport i København K samt i butikken MUD, Østerbrogade 51B, København Ø.

Desuden kan kopperne bestilles hos Movember teamet. Du skal bare sende en mail til lmv@essencius.dk, og angive hvor mange kopper du kunne tænke dig (de sælges kun sætvis), samt hvilken adresse de skal sendes til. Betalingen er lidt alternativ - du skal nemlig ind på Movembers kampagnesite og støtte et af de mange overskæg, danske mænd lader gro for at sætte fokus på kampen mod prostatakræft. Hvordan det hele foregår skulle gerne fremgå af en mail, du modtager hurtigt efter din bestilling.