Verden ifølge Stellar Works

Verden ifølge Stellar Works

Det fransk-japansk-kinesiske designbrand Stellar Works er en af pionererne på den globale designscene. Med base i Shanghai og en mission om at genopdage det traditionelle håndværk og give liv til godt design, nyt som gammelt – af bl.a. danske Space og ikonet Børge Mogensen. Mød Thomas Lykke, det kreative hoved bag det tværkulturelle designkoncept.

På den globale designscene er en af de hele store tendenser lige nu firmaer og designere, der arbejder på tværs af landegrænser, nationalitet og identitet. Et af dem er det Shanghai-baserede designbrand Stellar Works, som har designere fra hele verden i stald – med hver deres unikke designfilosofi. Og det er ikke tilfældigt, at det netop er Shanghai, som er base for Stellar Works, for hele filosofien bag firmaet er bygget op omkring byens historie. Shanghai har altid har været påvirket af andre kulturer, og at bygge bro mellem forskellige verdener er netop et af kodeordene for det internationale designbrand. Thomas Lykke er manden bag udviklingen af konceptet for Stellar Works. Han er Creative Director i designbureauet OeO, som er kreativ og strategisk ansvarlig for Stellar Works. Vi har mødt ham.

Klik videre her og læs interviewet og se de fede møbler.Hvordan adskiller Stellar Works sig fra andre designfirmaer?

– Først og fremmest ved at være et kinesisk designbrand med afsæt i Shanghai og med fokus på både det kinesiske og internationale marked. Det er i sig selv nyt, da man ikke kan pege på mange designbrands fra den region. Og så er designfilosofien bygget op omkring det tværkulturelle. Vi finder inspiration på kryds og tværs og skaber nye typologier.

Hvordan vil du beskrive Stellar Works designstil?

– Som et miks af skandinavisk designforståelse, italiensk passion, leg og uhøjtidelighed, den japanske sans for æstetik og et tilbageblik på gamle detaljer fra Kina. Stellar Works’ omdrejningspunkt er cross-cultural sampling, og vi bryder gerne regler og fastlåste dogmer – naturligvis med respekt og forståelse.

Hvad vil I med St ellar Works?

– Formidle budskabet ’godt design’. Det kan være nyt, men også gammelt, for design har ingen alder. Vi har fokus på værdier og på håndværket. Hvorfor jage nyt design, når der lige foran os er design, som er glemt eller aldrig taget op. Godt design er ikke kun at tegne nyt – men i høj grad at give nyt liv og relevans for modtageren. For os er det ligegyldigt, om det er nyt eller gammelt.

Hvordan har I valgt designerne? – Ud fra personlig kemi, designforståelse, originalitet, kulturel oprindelse og samarbejdsevner. De har passion og kompromisløshed til fælles. Stellar Works blev lanceret for første gang i september 2011 med fem kollektioner af bl.a. danske Space og det italienske designkoryfæ Carlo Forcolini. Møbelmessen i Milano i april var det den europæiske launch af Stellar Works, hvor vi også havde ’nyheder’ med af Børge Mogensen og Vilhelm Wohlert – en revitalisering af nogle af deres bedste design.


The Carlo Vintage Collection af Carl Forcolini.

Klik videre og se flere fede møbler fra Stellar Works

Mogensen X House Industries, et skab designet af Børge Mogensen med indlagt typografi af det amerikanske fontbureau House Industries.