-
Ikke set på tv: Det skete der på overnatningen med Victor Emil
-
Emma om date med Victor Emil: "Det var frygteligt"
-
Emil S indrømmer: Havde det svært under optagelserne
-
Jakob og Emil giver status på kærligheden efter “Bachelorette”
-
Har Nicolaj og Emil S fundet kærligheden efter "Bachelorette"?
-
Nicolaj knust i "Bachelorette": Det skete der efter roseceremonien
-
Nu forklarer Mai: Derfor fik Nicolaj ikke en rose
-
"Bachelorette"-bejlere kan ikke gå i fred
-
Se det søde billede: Mads Hansen på Roskilde Festival med kæresten
-
Afgørende øjeblik: Her vælger Emma, hvem der skal have de to sidste roser
-
Ikke set på tv: Victor Emil tæt på at trække sig fra "Bachelorette"
-
WHAT: Petra Nagel afslører vild "Bachelorette"-tatovering
-
Forelsket i Mai: Jeg løj for mig selv
-
Mai afslører: Tog vigtig scene om i "Bachelorette"
-
Andreas taler ud om brud: Det er grænseoverskridende
-
Se billederne: Her er Mais luksusbolig i "Bachelorette"
-
Ikke set på tv: Kysset var aftalt
-
Endelig skete det: Kys og berøring i "Bachelorette"
-
Petra Nagel med overraskende udmelding: MeToo påvirker "Bachelor" negativt
-
Alexander blev presset: Det var slet ikke meningen
-
Skjult aftale med produktionen: Alexander skulle have den hårdeste tur
-
Er Alexander for umoden til Mai? Nu svarer han
-
Derfor vil Mai ikke kysse Nicolaj
-
Emma om grænseoverskridende date: Forsøgte at sige fra

Emil S indrømmer: Havde det svært under optagelserne
Nu sætter den 30-årige bejler flere ord på sin oplevelse under "Bachelorette".
Mens kærligheden mellem Emma og både Anton og Victor Emil blomstrede i "Bachelorette", så blev det Emil S, der måtte tage tomhændet fra den sidste roseceremoni, inden kærligheden nåede at slå rødder.
Artiklen fortsætter under videoen...
Emil havde dog på fornemmelsen, at han ville tage roseløs derfra, da han godt kunne mærke, at hans relation til Emma ikke spirede i samme tempo som de andre to.
– Min følelse var, at jeg med al sandsynlighed ikke fik en rose, fordi jeg godt vidste, at Anton og Victor Emil lå rimelig godt i svinget, og de havde rykket sig på nogle punkter, jeg ikke havde, fortæller Emil til HER&NU og fortsætter:
– Men jeg havde alligevel fået lidt større håb efter vores sidste date, da vi lavede croquis, som gik ret godt, og vi havde det virkelig sjovt. Mit håb voksede, men ikke nok til, at jeg troede, den var hjemme.
Rigtigt nok trak Emil den korteste stilk og rejste hjem fra Mexico uden at have fundet den eneste ene.
– Jeg blev da ærgerlig, fordi jeg havde håbet, det ville lykkes, og at hun havde lyst til at give det en sidste chance. Jeg blev da ret rørt, men jeg havde også kunnet forberede mig på det udfald, så derfor blev jeg ikke overrasket.
Var presset i villaen
Emils exit markerede også enden på mange uger i en villa med en masse singlemænd på hver sin kærlighedsjagt, og det var til tider hårdt at være i for den 30-årige marketingsekspert.
– Jeg var en smule presset nogle dage af at skulle være i en villa med drengene hele dagen hver dag. De var søde alle sammen, men jeg er også en, der har brug for mit eget space. Jeg trak mig ret meget, når jeg havde mulighed for det. Det tyngede mig, at jeg var låst inde og ikke kunne være mig selv, lyder det fra Emil, der fortæller, at at de boede fem mænd på et værelse, og at han derfor måtte ty til en hængekøje på terrassen, når han kun ville være i sit eget selskab.
– Men jeg tror, jeg var en af de eneste, der havde det sådan. De andre var gode til at være sammen hele tiden, men det var jeg ikke. De var gode til at give mig plads. Mange jokede med, at jeg havde brug for min Emil-tid, griner bejleren.
"Jeg døde ikke af det"
Selvom Emil ikke kunne tage den romantiske kærlighed med sig hjem fra Mexico, har han fået en masse nye venskaber, og så har han også lært en del om sig selv.
– Det største, jeg kommer til at tage med, er, at jeg døde ikke af det. Jeg følte, jeg kastede mig ud på dybt vand, og jeg var rædselsslagen for, at jeg ikke kunne bunde, og det ville gå galt. Sat på spidsen var jeg bange for, at jeg ville dø og ødelægge mit liv. Jeg var oprigtigt bange for, at jeg ikke kunne være i det og ville blive alt for nervøs, fortæller Emil, der heldigvis kom ud på den anden side med livet i behold.
– Jeg kastede mig ud på dybt vand og fandt ud af, at jeg godt kunne bunde og kunne komme ud på den anden side og sige, at jeg gjorde det. Det tror jeg, jeg vil tage med videre, når jeg står i en lignende situation og kan mærke pulsen, sveden og lysten til at forsvinde.