Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Strik selv: Yndig sommertop i friske farver fra Hendes Verden

Strik selv: Yndig sommertop i friske farver fra Hendes Verden

Strik selv: Yndig sommertop i friske farver

Strik en yndig top i friske farver, som er perfekt til en dejlig solskinsdag

**

Sommertop i friske farver

Str.: S/M (M/L).
Overvidde model: 82 (90) cm.
Hel længde: Ca. 57 (60) cm.
Garn: Safran, 4 (4) ngl cyklamenfarvet (fv 15) fra Garnstudio.
Kvalitet: 100 % ægyptisk bomuld. 50 g = ca. 160 meter.
Pinde: Nr. 3 og 3½.
Strikkefasthed: 24 m og 35 p i glatstrik på p nr. 3 = 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.

Ryg: Slå 99 (109) m op på p nr. 3, og strik 3 p ret (1. p er vr-siden af arb). Skift til p nr. 3½, og strik glat. Når arb måler 10 (11) cm, tages 1 m ind i hver side således: Strik 2 m r, 2 r sm, strik til der er 4 m tilbage på p, 1 m løs af, 1 r, træk den løse m over, og strik 2 m r. Gentag denne indt på hver 8. p 4 (4) gange i alt. Strik lige op, til arb måler 21 (23) cm. Tag 1 m ud i hver side således: strik 1 m r, tag 1 m ud i næste m, strik til der er 3 m tilbage på p, tag 1 m ud i næste m, og strik 2 m r. Gentag denne udt på hver 8. p 4 (4) gange i alt (= 99 (109) m på p). Strik lige op, til arb måler 38 (41) cm. Strik 3 p ret (1. p fra vr-siden), og luk af i vr fra retsiden.
Forstykke: Slå op og strik som ryggen, men når arb måler 25 (28) cm, strikkes hul-mønster ind efter diagrammet på midten af arbejdet. Herefter strikkes 3 p vr (= 2 ril-ler). På næste p (= vr-siden) strikkes vr ind til den midterste m, som lukkes af, og hver side strikkes færdig hver for sig.
Venstre del: Strik 29 (33) r, slå om (= udt), 1 r, slå om (= udt), og strik p færdig i ret. Vend. Strik 3 m retstrik, og strik p færdig i vr. Gentag udt på hver 4. p 4 (5) gange i alt. Efter sidste udt strikkes på vr-pinden, samt de flg. 2 p, ret over de yderste 13 (15) m ved sidesømmen. Luk de yderste 10 (12) m af i vr, og tag ind på flg. måde:
1. p: 3 r, 2 r sm, strik indtil 2 m før den midterste m i udt, 2 r sm, 1 r (= midterste m), 1 m løs af, 1 r, træk den løse m over, strik til der er 5 m tilbage på p, 1 m løs af, 1 r, træk den løse m over, 3 r.
2. p: 3 r, strik vr til de sidste 3 m, og strik disse r.
3. p: 3 r, 2 r sm, strik til der er 5 m tilbage på p, 1 m løs af, 1 r, træk den løse m over, 3 r.
4. p: 3 r, strik vr til de sidste 3 m, og strik disse r.
Gentag disse 4 p 4 (5) gange i alt.
Herefter gentages 3. og 4. p, til der er 9 (10) m tilbage. Skift til p nr. 3, og strik ret over de resterende m, til stropperne måler ca. 31 (33) cm. Luk lige af.
Højre del: Strikkes som venstre del, blot modsat.
Montering: Sy sidesømmene. Stropperne placeres med ca. 9-12 cm i mellem sig og sys fast. Damp arbejdet forsigtigt igennem.

Hent diagrammet til toppen her
 

Opskriften er fra Hendes Verden nr. 31, 2009

Se, hvad vi ellers skriver om: Strikkeopskrifter