Strik selv: Rund pude i felter
Få de store fede masker ind i din bolig med denne flotte pude.
Strikket rund pude i felter
Str.: Ca. 40 cm i diameter.
Garn: Merinould, 1 bdt af flg. farver: cream (fv nr. 46074), lemon (fv nr. 46057), abrikos (fv nr. 46011), grå (fv nr. 46084) og lime (fv nr. 46031) fra Creativ Company.
Kvalitet: 100 % merinould.
Pinde: Nr. 15.
Strikkefasthed: 6 m og 13 p i retstrik på p nr. 15 = 10 x 10 cm i bredden.
Tilbehør: 1 stk. rund monteringspude, 40 cm i diameter, 42 x 42 cm stof til pudens bagside og en stor dekorativ knap.
Farverækkefølge: Cream, lemon, abrikos, grå, lime, cream, lemon, abrikos, grå og lime. Hvert bundt deles i 6 tråde og splejses sammen (se TIP).
Med cream laves en løbeknude ca. 100 cm inde på ”tråden”. Slå 14 m op på p nr. 15. [Strik 12 m r, vend arb, tag 1 m løs af, og strik 11 r tilbage. Strik 10 m r, vend arb, tag 1 m løs af, og strik 9 r tilbage. Strik 8 m r, vend arb, tag 1 m løs af, og strik 7 r tilbage. Strik 6 m r, vend arb, tag 1 m løs af, og strik 5 r tilbage. Strik 4 r, vend arb, tag 1 m løs af, og strik 3 r tilbage. Strik 13 m r, vend arb, tag 1 m løs af, og strik 12 r tilbage, bryd garnet*. Skift fv (se Farverækkefølge), og strik 2 p retstrik over alle m], gent [ ] i alt 10 gange – bemærk dog, at den sidste lime-kile sluttes ved ”*”, og at der lukkes af, inden garnet brydes.
Montering: Sy opslagningskanten sammen med aflukningskanten. Hæft alle ender. Tag et stykke almindeligt garn, og væv det rundt langs kanten på hullet i midten af puden, træk hullet til, og hæft grundigt. Klip stoffet til pudens bagside i samme størrelse som den strikkede forside. Læg stykkerne ret mod ret, og sy dem sammen med zigzagsting, som ikke er for tætte. Lad et hul stå til at vende arb igennem. Læg monteringspuden ind i betrækket. Sy knappen på forsiden af puden, men sy hele vejen gennem puden, og træk lidt til, så puden hvælver. Hæft på bagsiden af monteringspuden, dvs. på indersiden af puden, så hæftningen ikke kan ses udefra. Sy hullet til i hånden.
TIP
Trådene splejses til ét langt stykke tråd, ved at enderne ved hjælp af lidt spyt i håndfladerne rulles sammen (= filtning). Tråden bliver en smule tyndere, når der rulles, men det ses ikke, når der strikkes med den.
Hendes Verden nr. 8/2015
Flere puder
-
Strik selv: Pude i murstensmønster
-
Strik selv: Runde puder i tykt garn
-
Hækl selv: Pude med trekantmønster
-
Pude med praktisk lomme
-
5 enkle puder – strik selv på ingen tid
-
Strik selv: Flot pude med stjerne
-
Sy en skøn pude med juletræer og fine pyntepuder i juletræsform
-
Strikkede puder til din bolig
-
Hækl selv: Puder i skønne farver
-
Sy selv: To sjove puder
-
Sy stjerner i korssting på puden
-
Lav en farverig siddepude i patchwork
-
Brodér selv: Enkelt og elegant pude
-
Bamses pude
-
Puder i patchwork
-
Sy selv: Køn pude af små tern
-
Sy en praktisk opbevaringspude
-
Lækre lodne puder
-
Flotte puder med stjerner
-
Hækl selv: Aflang grisepude
-
Sy selv: Patchworkpude med elefant
-
Strik selv: Pude med rosenbroderi
-
Hækl selv: Trekantet pude
-
Hækl selv: Rund og aflang pude
-
Sy selv: Lysegrøn pude med rombestjerne
-
Pude med søde babusjkamotiver
-
Sommerpude med snorequilt
-
Lav en fin pude med billede af tulipan
-
Strikket pude i garnrester