-
Alexander Wessel Rasmussen og Ida Karstoft afslører: Vi er kærester
-
Laurids og Sofie afslører deres fremtidsplaner
-
Sofie takker nej til reklamejobs efter "Bachelerette"
-
Anton fra “Bachelorette” jubler: Nu er vi kærester!
-
To timer efter hjemkomst: Laurids tvunget til at rejse ud af landet
-
Det tænkte Sofie under kysset med Oliver
-
Winnie Topp efter operation: Giver status på helbredet
-
Hvor sødt! Sådan har Laurids og Sofie foreviget minderne fra "Bachelorette"
-
Petra forklarer: Derfor bliver "Bachelor" fravalgt til fordel for "Bachelorette"
-
Carl-Emil havde særlig kvinde med på rød løber
-
Simon om kærligheden efter "Bachelorette": Jeg har lidt kørende
-
Se alle billederne: Så vild var "Bachelorette"-finalen
-
Adam afviser Reddit-rygter
-
Mie og Adam gik fra hinanden efter seks måneder: Derfor taler de ikke sammen i dag
-
Adam blev væk fra finalefesten: Nu forklarer han årsagen
-
Gravide Mille Funk stråler på rød løber: Starter mødregruppe med Jenna
-
Sofie Martinusen afslører sød historie bag nyt look
-
Lauritz fandt kærligheden i flyet på vej hjem fra "Bachelorette"
-
Adam udeblev fra "Bachelorette"-finale: Nu reagerer Mie
-
Mie og Adam blev kærester efter "Bachelorette": Sådan går det i dag
Trin for trin-guide: Sådan syr du brystlomme, krave og ærmeslids
I ALT for damerne uge 9 er der et snitmønster, så du kan sy din egen designerskjorte.
Sådan skal du sy ærmeslidserne
Du skal bruge ærmerne, de spidse og de smalle slidsbelægninger. Husk at ærmerne skal spejle hinanden så du får et højre og et venstre ærme. Marker slidsen med kridt. Husk vlieseline på de spidse slidsbelægninger.
1. Fold de spidse slidsbelægninger, ret mod ret, og sy dem foroven ned til markeringen, klip sømrummene lidt til og klip hak i dem ved markeringen, vend retten ud og pres.
Så skulle de gerne se sådan ud, som billedet viser.
2. Sy den smalle slidsbelægning på den smalle side af ærmet og den spidse på den brede, ret mod ret, op til markeringerne. På den spidse belægning skal du kun sy igennem det underste lag stof.
På billedet er det øverste lag stof nålet til side, så syningen kan ses. Sy med 1 cm’s sømrum.
3. Klip slidsen op iflg. markering og hak ud til hjørnerne.
4. Fold den smalle belægning rundt om slidsens sømrum, buk belægningens sømrum ind og stik det fast fra retten.
På billedet ses den færdigsyede smalle belægning fra retten.
5. Fold sømrummene ind på den spidse belægning, pres dem ind i belægningen og sy sømrummene fast fra retten.
På billedet ses sømrummene presset ind i belægningen. Belægningen er foldet om på retsiden, så sømrummene ses.
6. Sy en stikning til langs modsatte side op til markeringen. Fold den lille trekant om på retten sammen med det øverste af den smalle belægning. Læg den spidse belægning hen over og stik det øverste af den fast langs kanten og på tværs fra markering til markering.
På billedet ses den færdige ærmeslids.
Paspoleret lomme
En paspoleret lomme er en lomme, hvor du klipper et hul (= en lommeåbning) i det stof lommen skal sidde i. Lommeposen sys til lommeåbningen og trækkes gennem hullet og om på bagsiden. Lommeåbningen forstærkes med 2 paspler. En paspel er en rektangulær strimmel stof, der er foldet på den lange led og syet sammen. Pasplens funktion er både at forstærke lommeåbningen og at være dekorativ
Du skal bruge dit forstykke, med tydelig markering af hvor lommen skal sidde. Vi har riet markeringen op, så den kan ses fra både for- og bagside. Derudover skal du have de 2 paspler, den lille strop, og den store og den lille lommepose. Fold pasplerne, vrang mod vrang, og zig-zag dem sammen på den lange led.
1. Læg den underste paspel ret mod ret, så kanten af sømrummet flugter med opklipningslinjen.
2. Læg den lille lommepose oven på, ret mod ret, sømrummet skal også her flugte med opklipningslinjen. Sy både paspel og lommepose fast med en ligeudstikning. Start 1 cm inde og slut 1 cm før, så du ikke syr sømrummet fast. Vi har tegnet sylinien op med kridt, det gør det nemmere.
3. Placér stroppen iflg. markering med spidsen opad.
4. Læg den anden paspel ovenpå, modsat den underste, hæft den med nåle og sy langs sylinien ud til markeringerne.
Fra vrangen skal det gerne se sådan ud. Det er vigtigt at du rammer din markering så præcist som muligt.
5. Klip op ifølge markeringen. Klip ud til hjørnerne, men IKKE igennem din stikning.
Sådan ser opklipningen ud fra bagsiden.
6. Fold lommeposen, pasplerne og de små trekanter om på vrangen, pres og sy en stikning på forstykket tæt langs kanten af underste paspel.
7. Læg den store lommepose bagved den lille, ret mod ret, og sy dem sammen i siderne og forneden.
8. Sy en stikning på forstykket tæt ved øverste paspel i siderne og foroven.
9. Vi har syet på en almindelig husholdningssymaskine, der ikke kan sy en god overlock. Derfor har vi skjult lommens trevl med et skråbånd, men det kan selvfølgelig udelades.
Isætning af krave
Her ser du kraven (syet sammen ret mod ret, vend tog presset), og du ser halsudskæringen. Forkanternes belægning er syet fast fra MF og ned langs forkanten. Der er sat en nål i det øverste af belægningen, så den ikke er i vejen, når kraven skal sys på.
1. Sy kraven på skjorten, ret mod ret, fra MF til MF. Du skal kun sy igennem underkraven. På billedet ses det, at overkraven endnu ikke er syet fast.
2. Læg nu forkantsbelægningen oven på kraven med retsiden mod krave og forstykkets retside. Det skal ligne en krave-sandwich. Buk belægningens sømrum ved skuldersømmen ned, så du syr det til i samme stikning. Sy nu igennem alle 3 lag fra skuldersøm og frem til MF.
Her ser du et close-up at sandwichen, med belægningens sømrum øverst, så belægning med vrangsiden opad, så kraven ( ses næsten ikke), og nederst forstykket.
3. Klip et hak i sømrummet ved krave og bærestykke, der hvor belægningen slutter.Klip igennem både over- og underkrave, samt bærestykke. Du skal klippe ind til din syning, men IKKE igennem. Klip i både højre og venstre side.
Pres underkravens og bærestykkets sømrum op i kraven.
4. Fold overkravens sømrum ind og sy det fast fra retten. Her ses overkraven nålet fast fra skjortens vrangside.
Her ser du et close-up af:
-Underkraven
- Grøften
-Bærestykket
Sy i”grøften” mellem bærestykke og krave.
Fra vrangen skulle du gerne have fanget sømrummet, sådan at kraven nu er lukket.