-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Fuld af favoritter og genkendelige gengangere: Få et kig ind i Ibens fantastiske klædeskab her
Iben Kim Jakobsen blander det klassiske med det legende i et klædeskab fuld af favoritter og genkendelige gengangere. Hendes stil er både afslappet, feminin og præget af bevidste valg – med shorts som sommerens signatur og bæredygtighed som et voksende fokus.
Garderoben i Odense er præget af kontraster, hvor legende silhuetter og genkendelige snit går igen i flere farver.
Her finder man et mix ad både gammelt og nyt, som er ét af Iben Kim Jakobsens bedste stiltips.
Hvornår blev du først interesseret i mode?
– Jeg kan huske, at jeg som barn tegnede trøjer, som min mor så syede eller strikkede til mig. Jeg kunne godt lide ikke kun at have de samme gulerodsbukser og trøjer fra Ball som de andre. Min første inspiration var vel min mor, fordi hun kunne både sy og strikke, og jeg kopierede selv hendes designs og lavede dem til mine Barbie-dukker.
Har du et særligt tøjstykke eller tilbehør, som du altid vender tilbage til?
– Jeg elsker at gå i shorts og har gennem årene samlet Lovechild-shorts i mange forskellige farver og længder. Dem har jeg på nærmest hver dag gennem hele sommeren.
Hvordan påvirker bæredygtighed og etik dine valg inden for mode?
– Jeg har altid elsket at købe tøj og har købt alt for meget. I de seneste par år er jeg blevet mere bevidst og har på forskellig vis prøvet at give mig selv nye vaner. For eksempel ved i en længere periode at have en regel om kun at købe ét stykke nyt tøj om måneden. Det gav mig en ny bevidsthed i forhold til kun at vælge dét, jeg ved, jeg kommer til at bruge rigtigt meget.
Er der bevidste skridt, du tager, for at gøre dine modevalg mere bæredygtige?
– Jeg er begyndt systematisk at sælge eller give mit tøj videre, så det kan få et længere liv. Og jeg køber også selv vintage, hvilket for nogle år siden ville have været utænkeligt for mig. Men det giver mig en god følelse at gøre fund, som ikke er blevet fodret til mig på Instagram, som det nye gør.
Hvordan ser du på mode som en måde at udtrykke din personlighed på?
– Mode er en stor del af mig. Jeg har altid elsket tøj og styling, og det er vigtigt for mig, at folk synes, jeg er pæn i tøjet. Jeg bliver selv inspireret af andre, der går op deres påklædning, og jeg bliver også glad, når nogen lader sig inspirere af mig.
Har du særlige erindringer eller følelser knyttet til bestemte tøjstykker?
– Jeg har hæklet en bluse, som jeg så på Instagram, og som ikke var til salg mere. Det var et projekt, som tog flere måneder, hvor jeg prøvede mig frem med de syv forskellige farver, der indgår, og hvordan jeg kunne få mønstret til at passe. Men jeg er rigtigt glad for resultatet og har brugt den hver sommer de seneste fire år. Det gør mig stolt at vide, at jeg kom i mål med det, jeg satte mig for.
Er der en særlig lejlighed, hvor dit tøjvalg var vigtigt for dig?
– Da jeg fejrede min 50-års fødselsdag, var det vigtigt for mig at vælge noget, som var lige mig. Jeg ville både være cool og fin, føle mig godt tilpas og kunne danse. Det endte med en sort blondekjole fra Mr. Larkin og sko fra Bottega Veneta – med rågummisål.
Hvordan ser du på mode i din livsstil på lang sigt?
– Jeg glæder mig til at blive en cool, gammel
dame! Jeg forestiller mig, at det vil se endnu
bedre ud at være med på moden, når jeg bliver
70. Jeg er i hvert fald selv inspireret af typer som
f.eks. Gun-Britt og Grece Ghanem.