Grevinde Alexandra.
Grevinde Alexandra.

Grevinde Alexandras 30 år i Danmark: Det skal fejres

Med hunden Bailey ved sin side gik grevinde Alexandra Parkinson Unity Walk og blev fejret for 30 års trofast arbejde som protektor. Hun ser tilbage på tre årtier i Danmark og fortæller, hvorfor landet er hendes hjem.

logo herognu HER&NU HN

Sammen med sin 11-årige Jack Russel-terrier, Bailey, trodsede grevinde Alexandra regnen og gik den traditionsrige Parkinson Unity Walk gennem København. 

Artiklen fortsætter under videoen...

Inden starten fra Vor Frue Kirke blev Alexandra hyldet for sine 30 år som protektor for Parkinsonforeningen. En sidste opgave, hun trofast har holdt fast i, efter hun i 2020 trak sig fra det offentlige liv.

– Altså jeg har været protektor i 30 år. Det slog mig lige, at det jo er en menneskealder. Det er mere end mit ældste barns alder. Det betyder meget for mig at repræsentere Parkinsonforeningen og gøre noget for de ramte og deres pårørende, fortalte Alexandra, der også reflekterede over, at jubilæet også gælder hendes tid i Danmark.

LÆS OGSÅ: Mystikken om prinsesse Isabellas halskæde: Her er personen, "P" måske står for

Artiklen fortsætter under billederne...

Alexandra nød dagen, hvor hun mødte både Parkinsonramte og deres pårørende.
Alexandra nød dagen, hvor hun mødte både Parkinsonramte og deres pårørende.
Parkinsonforeningen havde som gave samlet et album til hende med billeder fra de mange års engagement.
Parkinsonforeningen havde som gave samlet et album til hende med billeder fra de mange års engagement.
Hun blev meget rørt over den flotte modtagelse og de mange hurraråb.
Hun blev meget rørt over den flotte modtagelse og de mange hurraråb.
Grevinden fulgtes med Pia Allerslev, 52, der er ambassadør for foreningens særlige boksetræningshold.
Grevinden fulgtes med Pia Allerslev, 52, der er ambassadør for foreningens særlige boksetræningshold.

Alexandra har ikke planer om at stoppe som foreningens protektor:
– Jeg mærker så megen glæde og hvor meget, det betyder, så jeg fortsætter.

31. maj var det 30 år siden, prins Joachim præsenterede Alexandra for hele Danmark, da de som nyforlovede stillede op til et pressemøde på Fredensborg Slot.

– Det betyder også, at jeg har været i Danmark i 30 år. Det var en de første protektioner, jeg fik. Jeg tænker meget over, at jeg om et år har været lige så længe her som i Hong Kong. Det er noget, jeg vil fejre, sagde Alex, der nok arbejder en del i udlandet og har sin kæreste Malcolm Offord, 60, i London, men med årene er blevet dansk helt ind i hjertet.

Prins Joachim præsenterede Alexandra på Fredensborg Slot den 31. maj 1995. Efter ni års ægteskab blev parret skilt i 2005
Prins Joachim præsenterede Alexandra på Fredensborg Slot den 31. maj 1995. Efter ni års ægteskab blev parret skilt i 2005

– Jeg vil altid have en base her. Jeg elsker Danmark. Jeg er meget dansk i min tankegang. Det lægger jeg mærke til, når jeg rejser ude i verden. Vi har nogle fantastiske værdier, som jeg spejler mig i. Jeg elsker at rejse, men jeg elsker også at komme hjem.

Grevinden blev dog lidt mere hemmelighedsfuld, da talen faldt på sommerferien, men hun satser som altid på at tilbringe tid med sønnerne grev Nikolai, 25, og grev Felix, 22.

– Forhåbentligt. Men de bliver også større. Nikolai er i den anden ende af verden (Australien, red), så det er lidt svært. Men vi prøver. Vi vil gerne, alle sammen.

LÆS OGSÅ: Marys store bekymring: Isabella og Christian hængt ud og forfulgt af rygter

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

Grevinde Alexandras 30 år i Danmark: Det skal fejres