De sidste fire uger har kronprinsessens søn, Marius Borg Høiby (29) siddet varetægtsfængslet med fodlænke på kronprinsparrets ejendom Skaugum.
Under fængslingsmødet i Oslo tingret mandag blev det lige før kl 13 kendt, at Høiby ikke løslades.
Han skal fortsat sidde i varetægt med fodlænke på Skaugum.
Retten mener, der stadig er en fare for, at Høiby vil genetablere kontakt med ekskæresten Frogner-kvinden, som han har besøgsforbud mod, skriver TV 2.
Retten mener også, der er fare for, at han vil falde tilbage til sit misbrug, hvis han blev løsladt.
Høibys forsvarer Petar Sekulic siger til TV 2, at de tager kendelsen til efterretning. De gennemgår dommen og ser, om der er grundlag for at anke.
Ønskede løsladelse
Den 29-årige ønskede oprindeligt løsladelse, mens anklagemyndigheden begærede fire nye uger i varetægt for Borg Høiby.
Ifølge blandt andre TV 2 blev Høiby overrasket over anklagemyndighedens beslutning i fredags om at forlænge varetægtsfængslingen. Han fastholder, at politiet kontaktede ham i torsdags og gik med til at løslade ham.
- Jeg forstår ikke hvorfor de har skiftet mening, sagde Borg Høiby i tingretten mandag.
Hans forsvarsadvokat, Petar Sekulic, forklarede, at politiet havde været i kontakt med Høiby og aftalt at fjerne hans fodlænke og montere en omvendt overfaldsalarm.
- Det er hans opfattelse, at politiet og anklagemyndigheden har besluttet at løslade ham. Men så, om fredagen, kommer anmodningen om varetægtsfængsling. Han er naturligvis overrasket og faktisk lidt paf over hele situationen, sagde Sekulic ifølge TV 2.
Politiadvokat Hilde Hermanrud Strand bekræftede mandag, at løsladelse blev overvejet, men at den endelige beslutning blev truffet fredag.
Fængslet i seks måneder
Borg Høiby er blevet varetægtsfængslet, fordi Oslo Byret gav anklagemyndigheden medhold i, at risikoen for gentagen kriminalitet mod den såkaldte "Frogner-kvinde" var for stor til at løslade den 29-årige.
Den 29-årige har nu siddet i varetægt i seks måneder - helt siden straffesagen mod ham startede i februar i år.
Efter at dommen på fire års fængsel faldt i Oslo tingrett mandag den 15. juni, sad Borg Høiby først varetægtsfængslet i højsikkerhedsfængslet på Ila i Bærum. Den 14. juli blev den 29-årige indvilget afsoning med fodlænke på Skaugum.
Borg Høiby har anket de dele af dommen, der vedrører to tiltalepunkter om voldtægt og vold i nære relationer mod Nora Haukland. Anklagemyndigheden har på sin side anket strafudmålingen. Dommen er derfor endnu ikke endelig.
Denne artikel er publiceret første gang hos Klikk.no, som også er en del af Story House Egmont. Dette er en oversat og redigeret version.