Æbleskiver med æble og kanel

Æbleskiver med æble og kanel

Ingen jul uden æbleskiver - her får du en dejlig opskrift med æblestykker i midten. Uuhmm!

(14-16 stk.)

Ingredienser

  • Arbejdstid: 20 min.
  • Bagetid: 15 min.
  • Fryse-egnet
  • 75 g hvedemel
  • ½ tsk bagepulver
  • 1 spsk sukker
  • ¼ tsk stødt kardemomme
  • 1 knsp salt
  • ½ dl fløde
  • ½ dl øl
  • 1 usprøjtet citron
  • 1 æg
  • 25 g smør (smeltet)
  • 1 æble
  • 1 spsk kanelsukker
  • Tilbehør:
  • kanelsukker
  • flormelis
  • eller flødeskum

  1. Bland de tørre ingredienser og rør dem ud i fløde og øl. Tilsæt fintrevet citronskal, æggeblomme og smør. Pisk æggehviden stiv og vend den i dejen. Skræl æblet og udkern det. Skær det i små tern og vend dem med kanelsukker.
  2. Fyld hullerne i en varm æbleskivepande halvt op med dejog læg lidt æble i hver. Læg en skefuld dej over og bag 6-8 min. – vend flittigt undervejs.
  3. Servér med kanelsukker, flormelis eller flødeskum.