Bananer og jordbær i kokoscreme
Lækker dessert, der kan laves i god tid.
2 personer
Ingredienser
- Kogetid: 5 min.
- Køletid: ca. 2 timer
- Ikke fryse-egnet
- ½ stang vanilje
- ½ dåse kokosmælk (2 dl)
- 2-3 spsk sukker
- 2 blade husblas
- 1 dl piskefløde
- 150 g friske jordbær
- 1 banan
- 1 usprøjtet limefrugt
- Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
- Kom vaniljestang og -korn i en gryde med kokosmælk og sukker. Giv det et opkog og lad det simre ved svag varme 3-5 min. Udblød husblassen i koldt vand.
- Tag gryden af varmen, knug vandet af husblassen og smelt den i den varme kokosmælk. Si det over i en skål.
- Pisk fløden til skum.
- Skær de rensede jordbær i halve eller kvarte. Pil bananen og skær den i skiver.
- Vend frugten sammen med fintrevet limeskal og 1-2 tsk saft. Vend flødeskum i den afkølede kokoscreme og vend frugten i. Fordél cremen i glas og stil dem koldt mindst 1 time.