
Ceviche
Får du fisk de to anbefalede gange om ugen? Eller mangler du inspiration til fisken? Så får du en lækker ret med fisk i hovedrollen her..
4
Ingredienser
- 250 g laksefilet uden skind og ben
- 250 g torskefilet uden skind og ben
- saft af 4 limefrugter
- 2 appelsiner
- 2 røde grapefrugter
- 1 granatæble
- 1 moden avokado
- 1 stort rødløg
- 1 bundt frisk koriander
- 1 rød chili
- 1 limefrugt
- 1 spsk olivenolie
- salt
- Tilbehør:
- 4 skiver groft hvedebrød
Sådan gør du:
- Skær fiskene i tern på ca. 3x3 cm. Kom dem i en skål og vend dem med limesaften. Lad fisken trække natten over i køleskabet. Hæld limesaften fra fisken. Skær skallen af appelsiner og grapefrugter − det er vigtigt, at skallen skæres og ikke pilles af, så den hvide inderskal og hinder fjernes. Skær appelsiner og grapefrugter i små tern på ca. 1x1 cm. Fjern den inderste hvide midte af frugterne. Halver granatæblet og pil kernerne ud. Skær avokadoen i tern på ca. 1x1 cm. Hak løget. Hak korianderen groft. Flæk chilien, fjern kernerne og skær den i små tern. Bland fisken med frugt, avokado, løg, koriander, chili, limesaft og olie. Smag cevichen til med salt og lad den trække 15 minutter. Server groft brød til.
- Energi pr. person: 480 kcal.