Chokoladekage med solbærmousse og hvid chokolade
Chokoladekage til 7 personer
Total:40 minutter
Ingredienser
- Chokoladekage med solbærmousse og hvid chokolade
- 3 æg
- 165 g rørsukker
- 125 g hvedemel
- 1½ tsk bagepulver
- 1 nip salt
- 25 g kakaopulver
- 1 dl vand
- 150 g smør, smeltet
- 125 g chokolade, groft hakket
- 3 blade husblas
- 100 g solbær, frosne optøede eller friske
- 75 g rørsukker
- ½ vaniljestang, flækket
- 2½ dl piskefløde.
- Pynt:
- 50 g hvid chokolade, groft hakket
- 50 g mørk chokolade, groft hakket
- mynteblade.
Sådan laver du chokoladekage med solbærmousse og hvid chokolade
- Pisk æggene sammen med rørsukker indtil det bliver helt hvidt og luftigt, brug en elpisker eller røremaskine. Bland hvedemel sammen med bagepulver, salt og kakaopulver. Sigt og rør det i æggemassen. Tilsæt vand og smeltet smør, og rør dejen jævn. Rør til sidst den hakkede chokolade i dejen.
- Smør en springform af 24 cm i diameter med lidt smør og drys med sukker – og hæld dejen i formen og bag chokoladekagen 20-25 min til den er gennembagt – tjek om den er færdig ved at stikke en kniv ned i midten og hvis dejen ikke hænger ved – så er kagen færdigbagt. Afkøl chokoladekagen.
- Udblød husblas i en skål med kold vand.
- Kom solbær, rørsukker og vaniljestang i en gryde og kog det indtil det ligner marmelade, ca. 8-10 min ved jævn varme. Kom den udblødte husblas i gryden til solbærmarmeladen – rør det godt sammen og kom det efterfølgende i en skål – så det kan afkøle en smule, endelig ikke for koldt så stivner det, og kan være svært at blande i det piskede flødeskum.
- Pisk fløden til flødeskum og vend halvdelen af det i solbærmarmeladen heri og rør det jævnt – og vend herefter resten af fløden i solbær-moussecremen.
- Fyld solbærmoussecremen ovenpå den afkølede chokoladekage og sæt den et køligt sted 2-3 timer til moussen er stivnet.
- Pynt kagen med hvid chokolade, mørk chokolade og friske mynteblade.
- Tip: Hvis du har et par håndfulde friske blåbær og hindbær i huset så drys dem på kagen sammen med chokolade og myntebladene.