Chokoladetrøfler, der smelter på tungen

Chokoladetrøfler, der smelter på tungen

(ca. 50 stk.)

Ingredienser

  • 550 g mørk chokolade, 70 % kakao
  • 500 g piskefløde
  • 125 g usaltet smør
  • 150 g mørk chokolade
  • til overtræk:
  • usødet kakaopulver

  1. Hak chokoladen i en foodprocessor, og kom den i en porcelænsskål, der tåler varme. Sæt skålen i et vandbad, og lad chokoladen smelte. Varm piskefløden op til under kogepunktet, og arbejd den ind i chokoladen – en skefuld ad gangen.
  2. Skær det kolde smør i små tern, og arbejd det ind i chokoladen på samme måde. Stil chokoladen på køl mindst 3 timer.
  3. Smelt chokoladen til overtræk i et vandbad. Lav små kugler af trøffelmassen, dyp dem med en køkkenpincet i chokoladen, og lad dem størkne på bagepapir. Rul dem i usødet kakaopulver, når de er ved at være tørre.