Dejlige minipizzaer
Pizza er en god måde at bruge rester på. Her kan for eksempel bruges en rest kødsovs, lidt stegt kylling og kogte kartofler.
2 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: 15 min.
- Bagetid: 10 min.
- Ingredienser:
- 4 grove pitabrød
- 1 dl tomatsovs (færdigkøbt eller en rest)
- Fyld:
- F.eks. peberfrugt, champignoner, tomater, løg, kogte kartofler, skinke, tunfisk, kylling, kødsovs
- 75-100 g revet ost
- Tilbehør:
- Blandet salat
- Tænd ovnen på 225 grader.
- Læg pitabrødene på en bageplade med bagepapir og smør tomatsovsen på. Drys med halvdelen af osten og læg det valgte fyld på. Drys med resten af osten og bag pizzaerne i ca. 10 min.
- Servér med en blandet salat.