Ekstra tilbehør til din luksusbrunch
Pift din brunch op med lidt ekstra lækkert tilbehør.
Ingredienser
- CHOKO-MANDELCREME
- 200 g smuttede mandler
- 100 g mørk chokolade
- 100 g lys chokolade
- 2 dl fløde
- 1 vaniljestang
- 40 g koldt smør i tern
- ORANGE-ABRIKOSMARMELADE
- 175 g gule abrikoser (bruger du brune, bliver marmeladen lige så god, bare mere mørk gylden i farven
- 2 appelsiner, skallen skåret, ikke skrællet af
- 1 stang vanilje, flækket på tværs
- 1 hel kanelstang
- 125 g rørsukker
- evt 1 knsp safran
- HINDBÆR-VANILJESIRUP
- God til at blande i mousserende vin og danskvand.
- 300 g frosne hindbær
- 2 dl vand
- 1 dl glukose eller hvidt sukker
- skal af ½ citron
- 1 stang vanilje
- CHOKO-MANDELCREME
- Tænd ovnen på 200˚. Læg mandlerne på en bageplade, og rist dem i 8-10 min. De skal være jævnt gyldne og dufte intenst. Lad mandlerne køle ned til stuetemperatur.
- Smelt de to slags chokolade i vandbad over svag varme – pas på, der ikke kommer vand i chokoladen. Blend mandlerne i en foodprocessor eller lignende, til de begynder at udskille deres naturlige olie og bliver til en cremet pasta. Lun fløden let op, og tilsæt den sammen med smeltet chokolade og vaniljekorn. Kom til sidst smørret i lidt af gangen, og blend nutellaen til den er cremet.
- På dette stadie vil nutellaen stivne til en smør-agtig konsistens i køleskabet. Hvis du vil have den blødere i konsistensen, kan du tilsætte 3-4 spsk kogende vand og blende et øjeblik mere. Hæld den på glas og opbevar på køl. Den kan holde sig ca 10 dage i køleskabet.
- ORANGE-ABRIKOSMARMELADE
- Begynd med at skære abrikoserne i kvarte, dæk dem med kogende vand og lad dem stå og bløde op i en times tid. Hæld vand og abrikoser i en gryde, skær appelsinerne, uden den hvide hinde, i mindre tern og kom dem til abrikoserne sammen med rørsukker, kanel, vanilje og evt safran. Lad marmeladen småkoge med låget på klem i ca 45 min., indtil marmeladen er ensartet. Koger væden fra, kan du tilsætte lidt ekstra undervej, så marmeladen ikke bliver for tyk. Hæld den på et skoldet glas, og opbevar på køl.
- HINDBÆR-VANILJESIRUP
- Kog alle ingredienserne til siruppen i ca 15-20 min., indtil den er let tyknet. Sigt hindbær-kernerne fra, og sæt siruppen på køl, til den er helt kold. Bland den med mousserende vin eller champagne i forholdet ca. 1/5, eller efter smag.
- Se flere opskrifter til din brunch her.