En festlig gæstedessert: Jordbærtærte
Bunden kan dækkes med udrullet marcipan eller chokolade, så bærrene ikke gør dejen blød.Arbejdstid: 40 min.Hviletid, dej: 30 min.Bagetid: ca. 20 min.Fryse-egnet (uden gelé)
6 personer
Ingredienser
- 150 g smør
- 200 g mel (31/2 dl)
- 100 g sukker
- 1 æg
- Fyld:
- 250 g marcipan
- 1/2 kg jordbær
- 1 dl ribsgelé
- Tilbehør:
- Flødeskum eller cremefraiche (18%)
- Findel smørret i melet og tilsæt sukker. Kom det sammenpiskede æg i og saml dejen.
- Lad dejen hvile koldt en halv times tid. Rul dejen ud til en rund plade og beklæd en smurt tærteform (22 cm i diam.) med dejen.
- Prik dejbunden med en gaffel og bag den ved 185-200 grader i ca. 20 min. Lad den svale.
- Rul marcipanen ud til en tynd plade og læg den i bunden af tærten.
- Skyl og nip jordbærrene, del 2/3 i halve og mos resten. Læg jordbærmosen på marcipanen og læg de halve jordbær tæt herpå.
- Smelt geléen med lidt vand. Lad den svale, så den begynder at tykne og fordél den så på bærrene (evt. med en bagepensel).
- Flødeskum eller cremefraiche serveres til.