Flæskesteg med gulerodsmos og ristede porrer
(4 pers.)
Ingredienser
- 8 skiver flæskesteg (evt. rest fra dagen før)
- Gulerodsmos:
- 500 g gulerod
- 300 g bagekartofler
- 300 g søde kartofler (kan erstattes med gulerødder)
- 1 spsk. finthakket frisk rosmarin
- saft og fintrevet skal fra 1 økologisk citron
- friskrevet muskatnød
- 1 dl piskefløde
- salt og peber
- Ristede porrer:
- 2 porrer
- 25 g smør
- Tilbehør:
- ristet rugbrød el. groft brød
- Skræl gulerødderne og begge slags kartofler, og skær dem i tern. Kog rodfrugterne i letsaltet vand, til de er helt møre. Hæld vandet fra, og mos grønsagerne med en kartoffelmoser eller gaffel. Tilsæt rosmarin, muskatnød, fløde, salt og peber, og mos det hele godt.
- Skær porrerne i tynde skiver. Steg dem på panden i smør over svag varme i ca. 10 min., eller til de er brune og lækre. Krydr med salt og peber.
- Lun flæskestegen, og server den med gulerodsmosen, de ristede porrer og brød.