Flæskesteg med sprød sværd

Flæskesteg med sprød sværd

(6-8 pers.)

Ingredienser

  • 1 svinekam med svær og uden ben (ca. 2 kg)
  • ½ liter vand
  • lidt groft salt
  • et par laubærblade

  1. Rids en svinekam med svær og uden ben (ca. 2 kg) helt ned til kødet med en ½ cm's mellemrum – undgå at ridse i selve kødet.
  2. Drys sværen med groft salt. Vær omhyggelig med at få salt ned mellem alle sværene.
  3. Hæld ½ liter vand i en bradepande. Læg en rist over. Læg kødet herpå.
  4. Læg evt. en overskåret kartoffel eller et stykke sammenkrøllet alufolie under kødet for at få det til at ligge så vandret som muligt. Stik et par laurbærblade ned mellem sværene.
  5. Sæt stegen i en kold ovn. Tænd ovnen på 200 gr., og giv stegen 1½ time, eller til et stegetermometer viser 55 gr. i kødets centrum. Hvis stegen ikke er sprød, sættes temperaturen op til 250 gr. Hvis den er sprød, fortsætter du ved 200 gr.
  6. Steg nu videre, til kødet har opnået en centrumstemperatur på 65 gr. Er sværen ikke helt sprød, kan du grille den under ovngrillen, hold øje med den hele tiden, da den hurtigt bliver mørk.